Masten i Gjerrild er opgraderet og kan dække et større område end hidtil.

Masten i Gjerrild er opgraderet og kan dække et større område end hidtil. Pressebillede

Bedre mobildækning efter opgradering af mast i Gjerrild

Masten får nye frekvenser og kan derfor dække et større område

Af
Søren Andersen

GJERRILD For nylig var teleselskabet 3 forbi Stokkebro 25 i Gjerrild for at opgradere masteposition, der vil øge mobildækningen i området til glæde for selskabets kunder i nærheden.

Opgraderingen med ekstra frekvenser øger netværkets rækkevidde, så signalet dækker et større område. Dermed vil flere brugere af netværket få en god oplevelse, når de taler i telefon, er på nettet eller streamer serier.

Netværket geares til mobilt bredbånd

Selv om de fleste forbinder teleselskabernes mobilmaster og antenner med netop mobiltelefoni, er det særligt dataforbruget i netværket, som stiger og dermed skaber behov for nye opgraderinger og udvidelser.

"Stadig flere bruger mobilnettet til at få internet i hjemmet med mobilt bredbånd, og det stiller krav til netværkets kapacitet. Derfor udvider vi løbende netværket med nye mastepositioner og opgraderer det med ny teknologi på de geografiske punkter, hvor forbruget stiger mest. Tidligere brugte kunderne mest af alt mobilt bredbånd til at gå på nettet på laptoppen, når de var på farten, men nu er både nettet og routerne så gode, at mobilt bredbånd mange steder bliver brugt som den primære kilde til internet i hjemmet," siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3.

Publiceret 14 January 2020 15:31