Kulturhuset Pavillonens faste tekniker Andreas Jakobsen har bistået ved installationen af det nye lydanlæg.

Kulturhuset Pavillonens faste tekniker Andreas Jakobsen har bistået ved installationen af det nye lydanlæg. Pressebillede

Så er der bedre lyd i den gamle Pavillonsal

Nyt lydanlæg er klar til brug

Af
Søren Andersen

GRENAA Kulturhuset Pavillonen i Grenaa har tidligere fået bevilget penge fra Tuborgfondet til et nyt lydanlæg i den gamle Pavillonsal. En bevilling, der vil opgradere oplevelsen både for publikum, teknikere og kunstnere i den over 115 år gamle sal.

I løbet af efteråret 2019 man fået skåret scenen til, gjort klar, forkablet, installeret og tunet en sprit nyt anlæg af mærket Coda, som er tidens nyeste og bedste mærke – altså ”state of the art” samt ny mixer til at mikse lyden ud til publikum, så oplevelsen nu i den grad er blevet opgraderet og står endnu skarpere end tidligere. Anlægget er nu er helt klar til brug.

"Vi er overordentlig glade for denne opgradering er forstærker oplevelsen og som samtidig også har været et godt samspil med Pavillonens faste stab med Andreas Jakobsen i spidsen, lokalt lydfirma samt HSM Industri, der har hjulpet med at får det op at hænge og tunet ind i den gamle sal," siger kulturhusleder Jesper Jul.

"Den gamle sal i Pavillonen har en fantastisk historie og en ambition om fortsat at være en vigtig scene, både lokalt, regionalt og nationalt, og medvirke til at bringe nye talenter frem i dagens lys. Med bevillingen fra Tuborgfondet understøttes netop dette, og det bringer os tættere på målet, hvor vi kan opgradere og modernisere lyden, men samtidig bevare sjælen og nerven i den gamle sal med en fantastisk kulturel historie," siger Jesper Jul.

Bevillingen er blandt andet netop givet med begrundelse i Pavillonens evne og ambition om at støtte og frembringe den nye musik og vækst lag på vores breddegrader lige som det tidligere er sket med kunstnere som DAD, TV2, Lukas Graham, Mads Langer med flere, da de var tidligt i deres karriere.

Pavillonsalen er husets mindste scene – men relevansen netop i at opgradere her et overordentlig stor da de er de nye artisters første skridt mod stjernerne.

Publiceret 04 January 2020 14:09