Direktør på Terma i Grenaa, Jørgen Laursen, tog ved den første del leveret til den danske F35-ordre imod tre socialdemokrater fra hvert sit politiske niveau, folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, skatteminister Morten Bødskov og borgmester Jan Petersen.

Direktør på Terma i Grenaa, Jørgen Laursen, tog ved den første del leveret til den danske F35-ordre imod tre socialdemokrater fra hvert sit politiske niveau, folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, skatteminister Morten Bødskov og borgmester Jan Petersen. Foto: Søren Andersen

Minister: Terma er Danmark, når det er bedst

Meget interesseret skatteminister fik orientering og rundvisning på Terma i Grenaa

Af
Søren Andersen

GRENAA Når man er opvokset, så man både kan se og høre start- og landingsbanerne på Flyvestation Karup, så har man helt naturligt en ganske pæn interesse for jagerfly.

Og det var da også en meget interesseret skatteminister, Morten Bødskov, (S), der mandag i en sort Audi-ministerbil rullede op foran hovedindgangen ved Terma i Grenaa for at danne sig et førstehåndsindtryk af, hvad man egentlig præsterer på den virksomhed, hvor man producerer 73 dele til F35-jagerflyet, som Danmark også har købt til sit luftforsvar.

Grenaa-fabrikkens direktør Jørgen Laursen tog imod og over en hurtig kop kaffe fortalte han, produktionsdirektør Benny Daugholm og programchef Gustaf Nørgaard om den aktuelle status for Terma.

Og den er, at Termas ejer, Thomas B. Thriges Fond, har investeret 600 millioner kroner i at gøre Terma i Grenaa til en fuldblods produktionsvirksomhed, der er førende i verden inden for kompositproduktion. Med udsigt til at kunne producere dele til 200 F35-fly om året, og et personale, som topper med 600 ansatte i 2023.

Komposit kan bestå af en lagdelt blanding af kulfiber, aluminium og titanium i en sandwich med helt op til 132 lag. I flybranchen får materialet større og større anvendelse på grund af sin styrke og lethed i forhold til de traditionelle materialer stål og aluminium.

Minister-anerkendelse

Og som den eneste danske virksomhed er Terma Aerostructures i Grenaa blevet certificeret efter den internationale NADCAP standard for kompositproduktion, ligesom fabrikken ud af 1600 underleverandører til jagerflyet F35 er blevet kåret som årets leverandør af producenten Lockheed Martin. Det fik skatteministeren til at nikke anerkendende.

Lige nu er der 461 ansatte på fabrikken i Grenaa - og planen er at ansætte 70 yderligere næste år.

"Vi er der, hvor vi også er nødt til at lokke med bedre lønninger for at få den nødvendige arbejdskraft, men hvor går man hen i dag og er sikker på, at der er arbejde nok til år 2039 - og faktisk til 2060, hvis man tager den aftalte serviceperiode med," sagde Jørgen Laursen.

Og det må da være tal, som kan glæde en skatteminister, at beskæftigelseskurven ser således ud. Det giver skatteindtægter, når folk kommer i job. Og mon ikke tilfredsheden også deles hans lokale partifæller, folketingsmedlem for Djurs Kredsen, Leif Lahn Jensen, og borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, der også var med på rundvisningsholdet.

Fantastisk besøg

"Det har været fantastisk at se en arbejdsplads som Terma. Det er Danmark, når det er bedst, og det er da stort, når et lille land som vores kan rumme en virksomhed, der kan klare sig så flot i den benhårde konkurrence med de helt store giganter i branchen. Det kan jeg kun være imponeret af, og jeg er glad for, at vi sagde ja til at være med i arbejdet, da F35-jagerflyet skulle udvikles. Det viser betydningen af et stort internationalt engagement," sagde Morten Bødskov.

Hans interesse for jagerflyprojektet, der har fået så stor beskæftigelsesmæssig betydning for Grenaa, har også baggrund i en fortid i forsvarsudvalg og finansudvalg i Folketinget.

"Som tiden for en afgørelse for Danmarks valg af et fremtidigt jagerfly nærmede sig, kunne vi som politikere godt mærke en stigende interesse hos flyleverandørerne. Jeg fik blandt andet en tur i Boeings bud, F18 Super Hornet. Det var en forrygende oplevelse," sagde Morten Bødskov.

Andre ejerformer

Og selv om hans besøg hos Terma i Grenaa måske ikke havde så megen tilknytning til hans ressortområde, så erklærede han sig enig i, at besøget også passer som fod i hose til at vise, at danske familieejede virksomheder kan have godt af at skifte til en anden ejerform - om så arveskatten er 15, 5 - eller 0 for den sags skyld.

For et er sikkert. Den familieejede virksomhed i Grenaa, der lagde grunden til flyproduktion for et halvt århundrede siden, ville ikke have haft en chance for at rejse den kapital, som har været nødvendigt for at gøre Terma til det, der på få år vil mere end fordoble medarbejderstyrken i Grenaa.

"Det er helt rigtigt. Vi har brug for et erhvervsliv, hvor mange forskellige ejerformer findes. Og hvor det er vigtigt hele tiden at være markedsledende," sagde Morten Bødskov, inden den sorte Audi rullede mod Randers og et møde hos Skat.

Inden besøget hos Terma, var det Gældsstyrelsen, der fik et ministerbesøg på Bredstrupvej i Grenaa i de lokaler, som også har set en udvidelse af medarbejderstaben de seneste år.

Publiceret 02 December 2019 16:02

Replik: Tre politikere har reageret

NORDDJURS Avisen har givet samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Norddjurs mulighed for at kommentere på henvendelsen fra Henrik Holmsted Pedersen og den kritik, der rejses af sagsforløbet. Tre af de lokale politikere har reageret - formanden for Voksen- og Plejeudvalget, Lars Møller, (S), SF's Mads Nikolajsen og den konservative Benny Hammer.

Lars Møller indleder sit svar med at nævne, at det er koordineret med borgmester Jan Petersen, (S).

"Forvaltningen i Norddjurs Kommune modtog afgørelsen fra ministeriet 31. oktober 2019. Dagen efter den 1. november blev der skrevet ud til voksen- og plejeudvalget og borgmesteren og orienteret om afgørelsen. Samtidig blev både udvalget og borgmesteren orienteret om, at afgørelsen ville blive drøftet med Randers Kommune samt at afgørelsen ville blive drøftet med advokatfirmaet Bech-Bruun, da der jævnførende ministeriets skrivelse er flere forskellige muligheder for at tilpasse de formelle rammer for samarbejdet, så det får en form, der er lovlig. Desuden blev voksen- og plejeudvalget og borgmesteren oplyst om, at så snart, der er sket en afklaring og udarbejdet en beskrivelse af de forskellige løsningsmuligheder, så vil sagen blive forelagt til politisk behandling. Tilsvarende oplysninger afgav borgmesteren til hele kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde i november 2020," fortæller Lars Møller.

Ikke udenom eller bagom

Han mener, at der således ikke er tale om, at forvaltningen er gået hverken udenom eller bagom politikerne i arbejdet med at finde en alternativ samarbejdsform med Randers.

"Af afgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det, at der er flere måder at lovliggøre samarbejdet på via alternative organiseringsmåder. Når Randers Kommune og Norddjurs Kommune i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun har afklaret, hvordan de formelle rammer omkring samarbejdet kan tilpasses, så vil der blive fremsendt en sag til politisk behandling i både voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Det er forventningen, at det finder sted i løbet af perioden februar – april 2020," oplyser Lars Møller.

Begrænset aktindsigt

"27. november 2019 modtog Norddjurs Kommune en anmodning om aktindsigt fra advokatfirmaet Horten. Efterfølgende har velfærdssekretariatet i løbet af december 2019 været i dialog med Horten om på vis vegne, de søger aktindsigt, og hvilket materiale de konkret ønsker aktindsigt i. Generelt skal aktindsigter afgrænses, så forvaltningen kan finde materialet indenfor et rimeligt tidsforbrug på 25 timer – jævnførende offentlighedsloven. For at få en endelig afklaring af ovenstående forhold - herunder også om aktindsigten vedrører oplysninger om et konkurrerende advokatfirma - har velfærdsforvaltningen efter aftale med Randers Kommune anmodet vores advokatfirma Bech-Bruun om i starten af januar 2020 at tage kontakt til Horten på vegne af Norddjurs Kommune. Det kan oplyses, at Bech-Bruun også på vegne af Randers Kommune har fremsendt en lignende skrivelse til Horten. I det øjeblik, at afklaringen af aktindsigtens omfang foreligger, så fremsender Norddjurs Kommune hurtigst muligt materialet til Horten," fregår det af svaret fra Lars Møller.

Godkendt leverandør

Han runder af med at oplyse, at Det Danske Madhus er godkendt leverandør af madservice i Norddjurs Kommune og dermed har kommunens ældre hjemmeboende borgere mulighed for at få mad fra Det Danske Madhus, hvis de ønsker det. Det Danske Madhus har været godkendt leverandør i flere år – også da maden blev produceret i samarbejde med Syddjurs Kommune i regi af Djurs Mad.

Helt ok

Mads Nikolajsen fra SF er kritisk over for Henrik Holmsted Pedersens ageren i sagen.

"SF fandt madsamarbejdet med Randers Kommune helt ok. Jeg forstår ikke Henrik Holmsted Pedersen og Enhedslistens korstog imod, at kommuner samarbejder og kan levere til hinanden efter godkendte aftaler. Da samarbejdet med Syddjurs Kommune i det kommunale madhus blev opgivet, var samarbejde med Randers Kommune helt ok, også i følge tilsynsmyndigheden. Vi så også gerne samarbejde med Randers Sygehus og deres berømte økologiske køkken om madleverance, men det var ikke aktuelt," siger Mads Nikolajsen.

Han fortæller, at man bruger advokat i Norddjurs kamp for at få anerkendt kommunens løsning.

Vil vinde - ikke tabe

"Det er ok at kommunens advokat arbejder uden at modparten - et privat madhus - skal havde indsigt i alle sin modparts overvejelser. Vi kæmper for at vinde vores sag, ikke for at tabe. Jeg ser gerne at vi mere bruger lokal advokat - og alle mulige andre ydelser - men vi skal også have en advokat, der kender det helt specielle område. Det er meget usædvanligt, at en minister underkender sit eget tilsyn - som her," siger Mads Nikolajsen.

Helt uenig

Den konservative Benny Hammer er helt uenig.

"Det her er en irriterende sag, som har været træls at have med at gøre lige fra dag et. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke har været valgt en højere grad af åbenhed - og at sagen allerede nu havde været i Voksen og Plejeudvalget - og senere i kommunalbestyrelsen. Hvorfor dog pakke tingene væk i stedet for at få dem på bordet i al offentlighed," spørger han.

Han mener, at det eneste rigtige er at sende madopgaven i udbud i en åben proces.

"Jeg kan godt se, at det ender med endnu en advokatregning af de store fra Bech-Bruun, og jeg forstår til fulde vreden fra Det Danske Madhus. Det skal da ikke være Bech-Bruun, der skal afgøre, hvordan vi som kommune giver aktindsigt, for så er vi ude på et skråplan. Jeg håber ikke, at det hele er begrundet i, at nogle mener, at det kun er i det offentlige, der kan laves ordentlig ældremad. Den opgave kan lige så godt klares af en privat leverandør," mener Benny Hammer.