Mathias Hoberg havde lidt svært ved at finde ud af, hvilken vej, han ville i livet, men er tilfreds med sit job nu hos DS Smith i Grenaa.

Mathias Hoberg havde lidt svært ved at finde ud af, hvilken vej, han ville i livet, men er tilfreds med sit job nu hos DS Smith i Grenaa. Foto: Poul Due Jensens Fond, Anne B. Christensen

Mathias fik hjælp til at finde den rette vej

Vejen fra ledighed til job gik via projekt i ungdomsskolen.

Af
Søren Andersen

GRENAA Mathias Hoberg fra Grenaa har med hjælp fra ungdomsskolernes Projekt RUN afsluttet mange måneders ledighed og er nu på rette vej i livet. For ham var mødet med ungdomsuddannelserne ikke særlig vellykket på trods af et godt hoved.. Efter et forløb hvor han har udforsket fremtidsscenarier ud fra personlige erfaringer i et tæt samarbejde med voksne, der stiller krav og har forventninger, er han nu fortrøstningsfuld.

Mathias møder denne dag ind lidt i klokken 14, så han er klar til sit job fra klokken 14-til 22 hos emballagefabrikken DS Smith i Grenaa, hvor han indgår i et treholdskifte. Lige nu er han ansat til 30. november, og han vil gerne blive. Mathias trives med at vide, hvad han skal, som f.eks. at han arbejder 100 minutter og holder 20 minutters pause.

"Du ved, hvad du skal, der er sat nogle faste rammer. Det passer mig fint, når jeg ikke lige umiddelbart ved, hvad jeg skal i fremtiden, så er det en god måde at holde sig selv i gang på og have en eller anden form for rutine. På sigt skal jeg nok noget andet. Det kan være, de tilbyder mig noget, f.eks. kan du blive operatør derude," fortæller han.

Uddannelse nok

Mathias er færdig med at tænke i uddannelse – for nu. Efter folkeskolen, som han egentlig var lidt træt af i både 8. og 9. klasse startede han på HTX. Han var glad for teknologi og fik at vide, at han skulle bruge sit gode hoved til uddannelse. Glæden holdt dog ikke. Så Mathias gik på produktionsskolens tømrerlinje i halvandet år og var glad for de praktiske opgaver, som havde et tydeligt mål. Nøjagtigt som der er mål med de papkasser, han nu er med til at producere.

"Hvis vi ikke laver vores papkasser, så kan eksempelvis Danish Crown ikke smide deres produkt derned, og det kan ikke blive sendt ud, på den måde holder vi hjulene i gang. Der er nogen, der skal gøre det arbejde, vi laver. Det giver mening i den forstand," forklarer han.

Efter produktionsskolen tog Mathias et grundforløb på teknisk skole med tanke på at blive elektriker. Men der var for meget skriveri og tegneri. Mathias vil bevæge sig, selvom en fremtidig uddannelse godt kan være boglig.

"Det boglige kan jeg også godt finde ud af. Jeg skal bare kunne se, at det her, det vil jeg gerne. Og jeg skal i sidste ende kunne se, hvor lang tid det tager, og hvad jeg bliver til," understreger han.

Ferie, ferie, ferie

Mathias gik ”på hold”, som han kalder det, efter han stoppede på teknisk skole. Et hold, der endte med at vare i 52 uger.

Mathias bor hos sine forældre, men opsparingen krymper. Den ene gang han har bedt kommunen om hjælp, blev der talt om uddannelse, og det vil han ikke – lige nu. Siden blev Mathias tilbudt RUN, hvor han oplevede voksne, der var gode til at stille ham spørgsmål og lade ham tage det i sit eget tempo sammen med andre unge.

Under RUN-forløbet løste Mathias praktiske opgaver med andre unge, samtidig med at han skrev ansøgninger og kontaktede firmaer - hele tiden med sparring fra RUN. Sådan er det også nu. Mathias vil blive fulgt i 12 måneder som en form for efterværn.

"Rent lavpraktisk så hører de mig ad, om jeg vil spise middagsmad en gang i mellem. Så er vi sammen og spiser og snakker om, hvordan det går. Jeg kan bare skrive, hvis der er noget. Det er rart at have dem i baghånden, så de lige kan pejle én ind igen, hvis man er kommet på et sidespor. Det er bare nogle gode mennesker at have i baghånden," siger Mathias.

RUN er et projektsamarbejde mellem ungdomsskolerne i Randers og Norddjurs og Poul Due Jensens Fond. Projektet arbejder med 50 unge over tre år, hvor målet er, at hovedparten starter i uddannelse eller arbejde efter de har gennemgået to af projektets trin: Trin 1 er en introduktionsfase, hvor den unge sammen med én af projektets ansatte undersøger, om de to parter kan bidrage og fortsætte i et samarbejde mod projektets målsætning. Trin 2 er omkring 10 måneder i projektet, hvor den unge arbejder med såvel personlige, sociale og faglige udfordringer på vej mod at skabe den vej, den unge efterfølgende skal betræde. Trin 3 er et efterværn, hvor den unge fortsat er tilknyttet RUN og vil mødes med såvel voksne som de andre unge tilknyttet projektet og kan få løst diverse mindre forhindringer, der kan opstå på den ”nye” vej.

Status på projektets første optag af 24 unge er, at 16 i uddannelse eller på vej dertil, 3 er i job, 5 er uafklarede. Andet optag er sat i gang sensommer 2019.

Publiceret 07 November 2019 15:00