Mande gruppe i kræft-rehabilitering - Søborg, hvor de laver fysisk genoptræning efter et kræftforløb.

Mande gruppe i kræft-rehabilitering - Søborg, hvor de laver fysisk genoptræning efter et kræftforløb. Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Debat: Og det fungerer

Af
Ida Arno

Æblerosevej 27, Grenaa

DEBAT Ofte er der breve om alt det, som gør mennesker utilfredse med tingenes tilstand i kommunen.

Dette er en stor og varm tak til det ofte udskældte system: ”Det offentlige”.

Min mand, der lider af Parkinsons, har kunnet komme omkring til daglige gøremål og på sin el-cykel uden problemer. I starten af april stødte der andet til, som gjorde, at han gik fra at kunne alt til intet. En uge i sengen med stærkt smertestillende hjalp ikke, heller ikke på nattesøvnen. Ringede til egen læge, der var bekendt med situationen. Han henviste til Hjemmeplejen, der i løbet af ingen tid fandt akut aflastning i ”Digterparken” og sendte en person, der hjalp med at få overblik over, hvad der skulle med.

Næste skridt: Transport med det mangeårige dyrt betalte udvidede Falck-abonnement, var ikke nogen succes. ”Det kan ikke bruges til det” lød svaret! En velvillig nabo sørgede for, at vi også kunne komme ud af huset.

Efter en uges observationer på ”Digterparken” blev det besluttet, at min mand skulle til Auning, hvor genoptræning skulle finde sted, startende i kørestol. Ved modtagelsen lød det til min mand: ”Husk det er ikke en feriekoloni” og med et fast blik til mig: ”- og du skal passe på dig selv”.

Så begyndte 2½ måneds træning, både fysisk og mentalt, for at genvinde både evnen og troen på at kunne fungere i de hjemlige rammer igen, ind imellem med transport til audiologisk, neurolog og Skejby, hvor jeg bare skulle møde op og være ledsager men ikke var ansvarlig for andet end netop at være der.

Under hele forløbet blev vi begge mødt af kompetente og imødekommende ansatte, der både skubbede på og med godt humør fik ting til at ske men også havde øje for, om jeg havde brug for en snak.

På benene igen med rollator at støtte sig til nåede vi tidspunktet for, at min mand skulle hjem. Det var med dyb taknemmelighed, men også vemod vi sagde farvel til alle de dejlige mennesker, der havde hjulpet os begge på benene igen, men i tryg forvisning om, at Rehabiliteringsteamet der var kørt i stilling tog over fra dag èt derhjemme.

Igen blev vi mødt af et team, der med ekspertise og godt humør fik en ny hverdag til at fungere bedst muligt.

En varm tak og stor ros til alle I dejlige mennesker vi mødte på vores vej, da det hele væltede.

Publiceret 07 November 2019 16:04