Liselotte Arentz Sørensen er formand for Anholt Borgerforening.

Liselotte Arentz Sørensen er formand for Anholt Borgerforening. Pressebillede

Hurtigt internet deler vandene på Anholt

Øens overlevelse er afhængig af det som nogle rejser til øen for at slippe væk fra

Af
Mogens Greve

ANHOLT Anholt er Danmarks mest isolerede ø. Anholt er forbundet med stilhed og et liv i sit eget rolige tempo.

Ejere af fritidshuse og øens mange sommergæster søger vandet, naturen og øens afstressende ro.

Øens faste beboere har de samme prioriteringer.

Mens nogle af dem ønsker at holde fast i det nuværende, ser andre det dog som nødvendigt med hurtigt og stabilt internet for at kunne bevare skole, læge og jobmuligheder m.m.

Inderst inde ønsker mange måske i virkeligheden ikke at åbne så meget op for dørene til den digitale verden.

Men som da der kom el til øen, er der bare nogle gange, man er nødt til at gå sammen ud ad kompromisernes veje.

”Om ikke for andet, så af hensyn til ø-samfundets fortsatte beståen,” siger formand for Anholt Borgerforening, taxavognmand Liselotte Arentz Sørensen.

Tilmelding for øens skyld

”Anholts nuværende kobberforbindelser er allerede i dag langsomme og ustabile i forhold til de normer, vores ”normale” samfund bygger på. Streaming er ustabilt, den snurrende ring ved manglende forbindelse til hjemmesider velkendt, og i sommertravlheden går Brugsens betalingssystem jævnligt ned.”

Dag for dag stiller udviklingen stadig større krav til internettet.

Af natur er ø-boere nøjsomme, og nogle betragter det ustabile net som en del af prisen for at bo et ganske særligt sted.

Andre ser en sammenhæng mellem øens faldende indbyggertal og den dårlige forbindelse til omverdenen.

”I modsætning til naturen er ø-samfundet afhængig af hurtigt og stabilt internet for at overleve – og for at kunne leve videre i en lettere moderniseret udgave.”

Liselotte ser ligefrem hurtigheden og stabiliteten som en kobling til mere ro og bedre tid til børn og refleksion.

”Hver gang der spares tid og ærgrelser på arbejdsfronten, frigiver det tid og overskud til familien og de nære oplevelser. Du binder dig ikke til det hurtige internet, men du skal tilmelde dig for øens skyld. Fibernet er med til at sikre øens fortsatte eksistensgrundlag. Når først vi har fiber på Anholt, har man friheden til at afmelde sit abonnement igen.”

Internettet betyder jobmuligheder

En mandag i oktober inviterede borgerforeningen til borgermøde i forsamlingshuset.

Fibia kører frem til 31. december kampagne på øen, og hvis 230 fastboende og sommerhusejere tilmelder sig, så kommer der fibernet.

”En af de helt store udfordringer er at få folk til at forstå, at det er nu, muligheden er der. Takker vi nej – og ombestemmer os efter tidsfristen, er det for sent. Jeg tror, at et ja eller et nej har større betydning for øens fremtid, end flere umiddelbart tror.”

Liselotte siger, at ikke mindst de forbedrede jobmuligheder er afgørende for tilflytningen til øen.

”Hurtigt og stabilt internet åbner mulighed for at bo på øen og passe et job på fastlandet – det som tilflyttere efterspørger. Med dem kommer også de børn, der kan være med til at sikre skolens fortsatte eksistens.”

En stor udfordring er Anholts afhængighed af fritidshusejernes ja til fibernet.

”Nogle besøger måske kun sit ”fristed” nogle få uger om året og tænker ikke så meget over øens afhængighed af alles opbakning. Heldigvis har vi et godt samarbejde med grundejerforeningen, og jeg håber virkelig, at vi også finder sammen i bestræbelserne på at få hurtigt internet til Anholt.”

Mens tendensen på landets øvrige øer er voksende indbyggertal, er det på Anholt faldet fra 146 indbyggere i 2015 til 127 i 2019.

Skolen har 14 elever fordelt på tre klasser i aldersgruppen 0. til 9. klasse, mens der er tre børn i børnehaven.

Publiceret 06 November 2019 15:37