Ligesom mange andre ordblinde har Yasmin Palmqvist Larsen også forsøgt at skjule sine problemer, men det er slut nu. Åbenhed og høj italesætning er vejen frem, mener den 15-årige skoleelev.

Ligesom mange andre ordblinde har Yasmin Palmqvist Larsen også forsøgt at skjule sine problemer, men det er slut nu. Åbenhed og høj italesætning er vejen frem, mener den 15-årige skoleelev.

"I dag siger jeg bare højt, at jeg er elendig til at stave"

Yasmin Palmqvist Larsen tror på, at åbenhed er vejen frem for ordblinde

Af
Simon Carlson

Auning Det er ikke så længe siden, 15-årige Yasmin Palmqvist Larsen accepterede over sig selv, at hun lider af ordblindhed, men i torsdags stillede hun sig op foran forsamlingen af de andre elever med læse- og skrivevanskeligheder på Auning Skole og redegjorde for nogle af de problemer og følelser, der har fulgt med hende. Det er nemlig åbenhed, der er vejen frem, forklarede hun efterfølgende.

"Da jeg var yngre, var jeg ret flov over, at jeg ikke kunne stave. Særligt hvis vi havde gruppearbejde, så forsøgte jeg altid at undgå, at jeg skulle skrive, så de andre ikke opdagede, at jeg skrev forkert. I dag siger jeg bare højt, at jeg er elendig til at skrive," fortæller Yasmin Palmqvist Larsen.

Ikke forkert

Ligesom så mange andre skoleelever med decideret ordblindhed eller læse- og skrivevanskeligheder har hun også ofte følt, at hun garanteret var den eneste i verden, der ikke kunne finde ud af at stave. Op igennem årgangene blev hun gradvist bedre til at håndtere sine problematikker, og det hjælper hende, når nye bekendtskaber skal involveres, som det eksempelvis bliver tilfældet, når hun næste år skal på efterskole og året efter videre i gymnasiet.

Netop derfor er det så meget desto vigtigere, at man taler højt om ordblindhed, for der er altid andre i samme situation eller nogen, som gerne vil hjælpe," forklarer Yasmin Palmqvist Larsen.

"Tidligere har jeg jo gået og gemt mig og skjult mine problemer med at skrive, og det var en kæmpe lettelse, da jeg fadt ud af, at d var andre, der havde samme problemer. Det er også derfor, jeg gerne vil stille mig op og snakke om det i dag, for hvis jeg kan hjælpe andre med ikke at have følelsen af ikke at være god nok, så er det bare perfekt," fastslår Yasmin Palmqvist Larsen.

Publiceret 07 October 2019 09:47