De står sammen om at tale om ordblindhed med særdeles store bogstaver på Auning Skole. Det store 'A' skal både fortælle andre med skrive- og læsevanskeligheder, at man ikke er alene om sine problemer, og samtidig er 'A'ets udformning et symbol på, at det kan føles som at bestige et bjerg, når man som ordblind forsøger at læse og skrive

De står sammen om at tale om ordblindhed med særdeles store bogstaver på Auning Skole. Det store 'A' skal både fortælle andre med skrive- og læsevanskeligheder, at man ikke er alene om sine problemer, og samtidig er 'A'ets udformning et symbol på, at det kan føles som at bestige et bjerg, når man som ordblind forsøger at læse og skrive

I Auning taler ordblinde med store bogstaver

Nye fællesskaber skal være med til, at elever med ordblindhed eller læse- og skrivevanskeligheder ikke føler sig alene med problemerne

Af
Simon Carlson

Auning Sofie. Gustav. Emil. Emma. Cecilie. Det kæmpestore 'A', der nu pryder en af væggene i biblioteket på Auning Skole, blev hurtigt mere og mere fyldt med navne skrevet med sort sprittusch, for eleverne bag de mange navne stod i kø for at få lov til at sætte deres signatur på bogstavet.

Her tør de nemlig godt at tale med store bogstaver om at være ordblind eller have store læsevanskeligheder, og det markante 'A' skal fremover være et fyrtårn for både nuværende og kommende elever, der fortæller, at man ikke er alene om at have vanskeligheder på netop dette område.

Aldrig alene

Faktisk er der mere end 300.000 danskere, der er ordblinde. Uge 40 er national ordblindeuge i Danmark, og på Auning Skole blev det for første gang fejret ved at lave en fællessamling for alle de elever, som på tværs af årgangene har enten skrive- eller læsevanskeligheder, eller som har diagnosen ordblindhed. Ikke i en sådan forstand fejret, at man skal juble over, at man er ordblind, men forstået således, at ordblindhed er et handicap, man på ingen måder selv har bedt om, og derfor har man heller intet at skamme sig over, forklarer skoleleder på Auning Skole Christina Birch Mogensen.

"Der er rigtig mange børn, der er ordblinde eller har store læsevanskeligheder, som tror, at de er de eneste i verden med det problem. De har brug for at opleve, at de ikke er alene," siger Christina Birch Mogensen og uddyber:

"De elever, der er ordblinde eller har læsevanskeligheder skal nærmest overkomme et ekstra fag i skolen, og mange af dem bruger mange ressourcer på at skjule, at de er ordblinde, men hvis man stikker hovedet i busken, så bliver det bare endnu sværere at håndtere problemerne, når man bliver voksen. Derfor har vi lavet et ordblindefællesskab, hvor vi taler højt om det at være ordblind, så man i stedet får 12-tal i at være ordblind," forklarer Christina Birch Mogensen.

Elever hjælper elever

Omkring 60 af de cirka 75 elever på Auning Skole, som i større eller mindre grad lider af ordblindhed var i torsdags mødt op til fejringen af fællesskabet. Her præsenterede skolens personale også et nyt initiativ. Ordblindepatruljen, kalder de det, og går i al sin enkelthed ud på, at de elever, som er velbevandret ud i nogle af de udfordringer, der følger med, kan skrive sig op og være til rådighed for at hjælpe andre, der står over lignende problemer. Det kan eksempelvis være problemer med de computerprogrammer, der fungerer som hjælperedskaber, eller måske blot en snak om hvordan man håndterer de hverdagsproblemer, der følger med og at lære at acceptere dem.

"Man kan se på det som skolepatruljen, hvor elever hjælper andre elever sikkert over vejen. I ordblindepatruljen er det også elever, der hjælper elever med at være ordblinde. Vi tror på, at det gør noget godt at tale med en anden elev, hvis man for eksempel lige har fået diagnosen ordblindhed. Det er jo ikke fordi, man behøver at være stolt af at være ordblind, men man kan godt være stolt over, at man arbejder med det," konstaterer Christina Birch Mogensen.

Fakta

Ordblindhed

Over 300.000 danskere lider af ordblindhed.

Jo før, man opdager og erkender problemerne, jo bedre resultater kan der senere opnås. Tidlige kendetegn ved ordblindhed er: Vanskeligheder med talesproget, Forsinket taleudvikling, Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (for eksempel strømpe, springe, længst)

Omkring 1. klasse kan kendetegnene være: Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til ord. Vanskeligheder med hurtigt at genkende ord i læsning. Vanskeligheder med stavning. Vanskeligheder med at lære tabeller og løse matematikopgaver.

Et barn kan blive undersøgt for risiko for ordblindhed allerede i børnehaveklassen gennem ’Ordblinderisikotesten’. Dog tages en egentlig ordblindetest typisk først fra foråret i 3. klasse. Ifølge Folkeskoleloven har forældre derudover retskrav på at få testet deres barn for ordblindhed én gang i skoleforløbet fra 4. klassetrin.

Kilde: Ordblindeforeningen.dk

Publiceret 07 October 2019 09:42