Hør om forbrydere blandt andet justitsministeren P. A. Alberti, der svindlede for et milliardbeløb i nutidskroner. Pressefoto

Hør om forbrydere blandt andet justitsministeren P. A. Alberti, der svindlede for et milliardbeløb i nutidskroner. Pressefoto

Forbrydere besøger Folkeuniversitetet

Foredrag om forbrydere 29. september

Foredrag Storsvindlere, mordere og forbryderbander er emnet, der åbner sæsonen i Rougsø Folkeuniversitet. Det sker ved et eftermiddagsforedrag søndag 29. september klokken 14 til 16 på Ørsted Bibliotek.

"Selv om Danmark altid har været et relativt fredeligt og lovlydigt land, har det ikke skortet på spektakulære forbrydelser og forbrydere. En af de besynderligste var måske justitsministeren P. A. Alberti, øverste chef for landets retssystem, der svindlede for et milliardbeløb i nutidskroner. Eller folkene bag syremordet på Amager, Det borende X, der i årtier drev politiet til vanvid med sine mange pengeskabstyverier. Derudover er der 'Champagneskrædderen', som fremstillede falske pengesedler, Lersøbøllerne (Olsenbandens overmænd), der stod bag det fantastisk iscenesatte Tuborgrøveri, Edderkoppesagen, udbryderkongen Carl August Lorenzen for blot at nævne nogle af de spændende ”personligheder”, der opererede i den hjemlige kriminelle verden," skriver Rougsø Folkeuniversitet i en pressemeddelelse.

Bag foredraget, der er en kriminalhistorisk tour de force gennem danmarkshistorien, står forfatter og journalist Henning Frandsen, der er historiker fra Aarhus Universitet.

Kapp

Publiceret 26 September 2019 15:26