Foredragets mål er at sikre en mobbefri forening. Modelfoto: Adobe Stockphotos

Foredragets mål er at sikre en mobbefri forening. Modelfoto: Adobe Stockphotos bramgino - stock.adobe.com

Foreninger sætter fokus på mobbefrit foreningsliv

Gode råd til mobbefrit foreningsliv på Djursland

FOREDRAG Åstrup/Hammelev/Grenå Håndbold er tirsdag 24. september kl. 19 vært for et arrangement, hvor målet er at fremme et mobbefrit foreningsliv. Foredraget finder sted i Åstruphallen.

Foreningerne har allieret sig med Marie Fuglsang Brouer, som holder et oplæg på baggrund af sin bog "Forening for Alle", der beskriver, hvordan flere børn og unge får en plads i foreningernes stærke fællesskaber. Bogen er skrevet som en håndbog for foreningsledere og er fyldt med praktiske råd og konkrete redskaber, der er lige til at gå til i det daglige foreningsliv.

Aftenens oplæg vil give indsigt i det nye syn på mobning som et fællesskabsproblem, hvordan man målrettet arbejder med at forebygge mobning, og hvordan man som leder og forældre kan agerer, når der foregår mobning i foreningen.

På baggrund af mere end 20 års erfaring med professionelt arbejde med børn og unge, og et endnu længere virke i det frivillige foreningsliv, er Marie Fuglsang Brouer klar som forfatter og oplægsholder for at inspirere foreningsledere til en styrket inklusion.

Da arrangementet er støttet af NorddjursKommune er det gratis for alle interesserede.

-feldt

Publiceret 19 September 2019 19:00