Ida Nielsen kommer forbi 24. september klokken 19.00 på Pavillonen. Pressefoto

Ida Nielsen kommer forbi 24. september klokken 19.00 på Pavillonen. Pressefoto

En af verdens bedste bassister kommer forbi

Kom helt tæt på Ida Nielsen - en af verdens bedste bassister besøger Pavillonen

Grenaa Kom tæt på en af verdens bedste bassister, som har navnet Ida Nielsen. Hun er klar med foredrag og workshop 24. september klokken 19.00 på Pavillonen.

"Ida Nielsen kender du måske fra at have stået på scenen ved siden af Prince og svinget bassen. Det er lidt af et scoop – dygtighed og erfaring fra aller øverste hylde. Hun kommer blandt andet til at undervise musikskolens talentelever og ungdomsskolens talentelever. Er du musikinteresseret er du også meget velkommen," udtaler Jesper Jul fra Pavillonen.

"Aftenens foredrag er for alle, og du skal ikke være hverken habil bassist eller kæmpe musiknørd for at deltage. Der er noget at hente for musikelskere af alle slags. Selvom du måske ikke spiller et instrument, er her en enestående mulighed for at komme med ind bag musikbranchens facade. Ida Nielsens musik beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er et hårdtslående høj-energi funk-show med solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med attitude og sjæl, skriver Pavillonen.

Billetter købes på Pavillonen.

Kapp

Publiceret 18 September 2019 17:00