Johanne Stenstrup gæster Grenaa med gode råd om bæredygtighed.

Johanne Stenstrup gæster Grenaa med gode råd om bæredygtighed. Pressebillede

Bæredygtigt hverdagsliv

Johanne Stenstrup holder foredrag i Grenaa

Af
Søren Andersen

GRENAA Er man interesseret i miljøspørgsmål og bæredygtighed, men ved ikke helt, hvor man skal sætte ind for at leve mere bæredygtigt i hverdagen, så kan man komme på vej mod svaret ved et foredrag mandag 30. september klokken 19. FOF Djursland inviterer i samarbejde med Bæredygtighedens Hus på Grenaa Havn til inspirerende foredrag om ’Bæredygtig livsstil’ med bæredygtighedseksperten og stifter af livsstilsmagasinet Sustain Daily, Johanne Stenstrup.

”Der findes ingen gylden løsning, som passer alle - det handler om at finde det, som interesserer netop dig," fortæller Johanne Stenstrup.

Bæredygtigt hverdagsliv er omdrejningspunktet for alt, Johanne beskæftiger sig med. Uanset om det er som foredragsholder, ekspert i Go’ Morgen Danmark eller sit arbejde med Sustain Daily, så lægger Johanne altid vægt på den forskel vi hver især kan gøre som individer.

Arrangementet holdes i samarbejde med virksomhedsfællesskabet Bæredygtighedens Hus, som byder velkommen og inviterer til rundvisning inden foredraget fra klokken 18 på Grenaa Havn.

Publiceret 14 September 2019 10:00