Kiefer Sutherland er kommet sig så meget efter sit styrt i tourbussen, at en ny koncertdato i Grenaa er meldt ud.

Kiefer Sutherland er kommet sig så meget efter sit styrt i tourbussen, at en ny koncertdato i Grenaa er meldt ud. Pressebillede

Kiefer Sutherland klar med ny dato for koncert i Grenaa

Fredag 27. september kan den canadiske stjerneskuespiller opleves i Pavillonen i Grenaa

Af
Søren Andersen

GRENAA Åh nej - var reaktionen hos de mange fans af den canadiske stjerneskuespiller Kiefer Sutherland, da det på selve koncertdagen blev oplyst, at han måtte opgive at gennemføre den udsolgte koncert i Kulturhuiset Pavillonen i Grenaa. På vej fra Tyskland til Grenaa var han faldet i bussen og havde trykket sine ribben, så han ikke kunne synge.

Men nu er en ny dato meldt ud - og fredag 27. september går Kiefer Sutherland på scenen med sit band klokken 20.

"Vi er utroligt glade for at Kiefer Sutherland og band har fundet plads til erstatningskoncert i Pavillonen i Grenaa. Vi er særligt glade fordi vi ved, at det betyder de har ofret en fridag i hans ellers meget stramme kalender. Den nye dato fredag 27. september betyder, at de mange, der kommer langvejs fra, denne gang kan planlægge turen til Grenaa i en weekend – som han selv skrev på nettet forleden - ”I’ll be back on the road before you know it”," siger kulturhusleder Jesper Jul.

Der er blot et meget lille antal, der ikke har beholdt deres billet til den nye dato. Derfor vil der for de hurtige være mulighed for at købe en af de få billetter, der sælges fra onsdag 21. august klokken10. Der har været stor søgning på arrangementet, der har været udsolgt længe, og der bliver hermed en mulighed, til de der har været gået forgæves.

Stjernestøv fra Hollywood

Det er vaskeægte Hollywood-stjernestøv der kommer til byen, når et af de helt store navne kommer med sit band – og byder os alle sammen op til dans – the american way.

Stilen er country og rock på den helt fede og autentiske måde hvor Kiefer Sutherland's rå stemme og passion for musik brænder igennem, og han fremstår som en ærlig musiker, der har masser af fortællinger på hjerte fortalt gennem musikken.

Stjernestøvet har drysset over Sutherland helt fra barnsben – i et hjem med to store skuespillere som forældre. Faderen Donald Sutherland har stadig den dag i dag en glorværdig karriere og nævnes på linje med navne som Clint Eastwood, Jane Fonda og andre af den generations helte.

Stort navn i Hollywood

Allerede i 80’erne viste den unge Kiefer et stort skuespiltalent – og blev hurtigt et af de helt store navne i Hollywood – med film som Lost boyz, Young Guns, A Few Good Men, The Three Musketeers og mange flere - hvor han spiller sammen med stjerner som Kevin Bacon, Charlie Sheen, Emilio Estevez, Tom Cruise, Jack Nicholson, Demi Moore og Julia Roberts.

De fleste kender ham fra rollen som Jack Bauer i serien "24 timer", der både har vundet de fornemme Emmy og Golden Globe awards.

I starten af 2015 spillede Kiefer Sutherland to numre, han havde skrevet, for sin bedste ven Jude Cole. De to havde tidligere startet og drevet pladeselskabet Ironworks. Cole kunne lide hvad han hørte, og opfordrede Kiefer Sutherland til at tage ud og spille sin musik. Det blev til en tour rundt til mindre spillesteder og barer i USA. De to sange blev hurtigt til fire og seks numre, og Kiefer Sutherland og Cole besluttede at lave et album. I 2016 udkom Kiefer Sutherland's debutalbum "Down In A Hole".

Albummet er blevet godt modtaget og han turnerede i USA og Europa i 2016.

2019 har sendt et nyt album på gaden ”Reckless & me”. Og Kiefer Sutherland er nu klar til at besøge Europa, Danmark og Pavillonen med sin country/rock og vise os ”How its done”.

Publiceret 20 August 2019 11:53