Det var her i overskæringen, det gik galt, da en norsk familie i bil blev ramt af letbanens tog.

Det var her i overskæringen, det gik galt, da en norsk familie i bil blev ramt af letbanens tog. Foto: Ernst van Norde, Ritzau Scanpix

Borgmester kritiserer sikkerhed ved letbanen

Jan Petersen mener ikke, at Banedanmark har håndteret tingene godt nok

Af
Søren Andersen

ALBØGE Det var den 34-årige Kim Andre Nielsen og hans syvårige dreng, Benjamin, der omkom, da deres bil blev ramt af et letbanetog ved Albøge forrige lørdag. I bilen sad også 32-årige Marthe Nielsen og parrets seksårige datter Julie, men ingen af dem fik alvorlige skader.

Til NRK - det, der svarer til DR i Danmark - oplyser familien, at de dræbte boede i den lille by Hokksund i det sydøstlige Norge.

Kim Andre Nielsen spillede igennem flere år for fodboldklubben Mjøndalen, da de lå i tredje division. Men umiddelbart inden sommerferien i Danmark skiftede han til naboklubben Steinberg IF.

Borgmester Jan Petersen, (S), Norddjurs Kommune mener ikke, at Banedanmark, der har ansvaret for sikkerheden på banen, har håndteret tingene godt nok.

"Vi har flere gange gjort opmærksom på, at man selvfølgelige skulle have den planlagte sikkerhedsopgradering klar, så de nye bomme var sat op, inden letbanen blev åbnet. Den åbnede i april, men uden at sikkerhedsopgraderingen var på plads. Det er ikke godt nok," siger Jan Petersen til Jyllands-Posten.

"For omkring 10 år siden skete en lignende ulykke stort set samme sted – dengang sagde man, at det måtte man kigge på og få lavet bomme. Men det er ikke sket," lyder det fra borgmesteren, der er bekymret for borgerne i området.

Har aldrig været meningen

Hos Banedanmark kender anlægsdirektør Steen Neuchs ikke til henvendelser fra Norddjurs Kommune, men han understreger, at det for Banedanmark aldrig har været meningen, at bommene skulle være klar til åbningen af letbanen i april.

Steen Neuchs forklarer, at de nye bomme er en forudsætning, før letbanen kan få lov at køre 100 km/t på strækningen – og at sikkerheden i forhold til at hæve hastigheden fra de nuværende 75 km/t til 100 km/t først skal være på plads til oktober.

"Samtidig er der blevet lavet rigtig meget andet, mens banen har været lukket. Og det med bommene har ikke noget med sikkerheden at gøre," siger han til Jyllands-Posten.

For at få forbedret sikkerheden på jernbanerne afsatte Folketinget i 2009 400 mio. kr. til enten at nedlægge overkørsler eller opgradere dem med bomme.

Skulle have været færdig i 2018

Det skulle have været færdiggjort i 2018, men forsinkelser med det nye signalprogram har gjort, at Banedanmark har fået udsættelse for nogle overkørsler indtil 2026.

"Ved udgangen af 2019 vil vi have nedlagt 39 overkørsler, hvorefter der kun vil være 12 usikrede tilbage. Samlet vil vi have nedlagt eller opgraderet ca. 250 usikrede overkørsler," siger Steen Neuchs til Jyllands-Posten.

Efter ulykken i Trustrup vil den nye socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht se på sikkerheden.

"Nu må afvente Havarikommissionens undersøgelser, men vi kan ikke nøjes med at have fokus på denne overkørsel. Derfor vil jeg efter sommer indkalde Folketingets partier til en drøftelse af den generelle sikkerhed i overkørslerne på jernbanen," siger han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Line Ostenfeldt driver Hallendrup Hundepension. Det var her, den norske familie kom fra og havde afleveret deres hund kort inden ulykken. Hunden skulle passes, mens den norske familie tog på oplevelser ud i sommerlandet.

Til Jyllands-Posten siger hun: "Det er dybt tragisk. Det sidder i en. Det gibber, når toget kommer, og man kan se, at folk er begyndt at stoppe helt op ved skinnerne, inden de krydser. I morges overvejede jeg en ekstra gang, om jeg skulle køre en anden vej. Men jeg skal jo krydse skinnerne et sted."

Siden ulykken har både myndigheder og lokale rejst spørgsmål om sikkerheden ved baneoverskæringen. Umiddelbart har myndighederne intet at udsætte på signalerne, men de lokale taler om alvorlige fejl. Line Ostenfeldt fortæller til Jyllands-Posten om sin egen oplevelse søndag - dagen efter ulykken.

"Lidt før klokken 11 kom toget fra Aarhus. Vi så to blink og hørte klokken to gange. Det var alt. Vi kunne mærke toget i jorden, inden signalerne begyndte."

Mekaniker undrer sig

En anden lokal borger, Anders Høegh driver et autoværksted. Han krydser baneoverskæringen tre-fire gange dagligt. Gennem de seneste år har han fulgt anlægsarbejdet – og han undrer sig.

Især over de to bomme, der ligger i græsset langs skinnerne, ved foden af det bomanlæg, de skal monteres på.

"Det er muligt, at man har nogle tidsplaner. Men toget har stået stille i over to år. Hvorfor har man ikke brugt den tid på at sætte de bomme op," spørger han og fortæller til Jyllands-posten, at hans søn en aften har holdt ved baneoverskæringen og så toget køre forbi, uden at lygterne blinkede.

"Jeg kan ikke sige, om signalet lørdag virkede eller ej. Man havde der været bomme på, var ulykken ikke sket," siger han til Jyllands-Posten.

Undersøgelse trækker ud

Da en 37-årig kvinde i 2010 blev dræbt i en jernbaneoverkørsel i Trustrup, tog det Havarikommissionen under to måneder at undersøge ulykken. Forrige weekends tragedie, hvor to nordmænd – en voksen og et barn – mistede livet, kræver mere tid end andre lignende ulykker.

Årsagen er den ombygning af jernbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa, som har stået på gennem de seneste år i forbindelse med indkøringen af Letbanen.

»Denne ulykke er en lille smule kompliceret af, at man er i gang med ombygning, og derfor er vi nødt til at grave et spadestik dybere for at undersøge, om det kan have haft indflydelse på den tragiske ulykke. Var man ikke i gang med at bygge om, kunne vi måske have gennemgået det hurtigere,« siger Bo Haaning fra Havarikommissionen til Jyllands-Posten.

"Vi er fortsat i gang med vores undersøgelser, og vi er ikke endeligt færdige på ulykkesstedet. Vi samlede de data og informationer ind, der var på dagen med bil, tog og overkørselsanlæg. Derudover samler vi øvrige oplysninger og vurderer så, om der er noget, vi har behov for at grave dybere i. Og det er der," siger han til avisen.

Flere har rejst kritik af bevoksningen på stedet, men den slags bevoksning giver imidlertid ikke anledning til justering af sikkerheden ved baneoverskæringer, forklarer Bo Haaning.

"Det er fuldstændig, som når man har et lyskryds. Hvis det røde lys er tændt eller blinker, skal man stoppe. Det er ikke forventeligt, at bilister kan og skal kunne se toget. Det ligger slet ikke i systemet," siger han til Jyllands-Posten.

Publiceret 12 July 2019 12:00

Replik: Tre politikere har reageret

NORDDJURS Avisen har givet samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Norddjurs mulighed for at kommentere på henvendelsen fra Henrik Holmsted Pedersen og den kritik, der rejses af sagsforløbet. Tre af de lokale politikere har reageret - formanden for Voksen- og Plejeudvalget, Lars Møller, (S), SF's Mads Nikolajsen og den konservative Benny Hammer.

Lars Møller indleder sit svar med at nævne, at det er koordineret med borgmester Jan Petersen, (S).

"Forvaltningen i Norddjurs Kommune modtog afgørelsen fra ministeriet 31. oktober 2019. Dagen efter den 1. november blev der skrevet ud til voksen- og plejeudvalget og borgmesteren og orienteret om afgørelsen. Samtidig blev både udvalget og borgmesteren orienteret om, at afgørelsen ville blive drøftet med Randers Kommune samt at afgørelsen ville blive drøftet med advokatfirmaet Bech-Bruun, da der jævnførende ministeriets skrivelse er flere forskellige muligheder for at tilpasse de formelle rammer for samarbejdet, så det får en form, der er lovlig. Desuden blev voksen- og plejeudvalget og borgmesteren oplyst om, at så snart, der er sket en afklaring og udarbejdet en beskrivelse af de forskellige løsningsmuligheder, så vil sagen blive forelagt til politisk behandling. Tilsvarende oplysninger afgav borgmesteren til hele kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde i november 2020," fortæller Lars Møller.

Ikke udenom eller bagom

Han mener, at der således ikke er tale om, at forvaltningen er gået hverken udenom eller bagom politikerne i arbejdet med at finde en alternativ samarbejdsform med Randers.

"Af afgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det, at der er flere måder at lovliggøre samarbejdet på via alternative organiseringsmåder. Når Randers Kommune og Norddjurs Kommune i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun har afklaret, hvordan de formelle rammer omkring samarbejdet kan tilpasses, så vil der blive fremsendt en sag til politisk behandling i både voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Det er forventningen, at det finder sted i løbet af perioden februar – april 2020," oplyser Lars Møller.

Begrænset aktindsigt

"27. november 2019 modtog Norddjurs Kommune en anmodning om aktindsigt fra advokatfirmaet Horten. Efterfølgende har velfærdssekretariatet i løbet af december 2019 været i dialog med Horten om på vis vegne, de søger aktindsigt, og hvilket materiale de konkret ønsker aktindsigt i. Generelt skal aktindsigter afgrænses, så forvaltningen kan finde materialet indenfor et rimeligt tidsforbrug på 25 timer – jævnførende offentlighedsloven. For at få en endelig afklaring af ovenstående forhold - herunder også om aktindsigten vedrører oplysninger om et konkurrerende advokatfirma - har velfærdsforvaltningen efter aftale med Randers Kommune anmodet vores advokatfirma Bech-Bruun om i starten af januar 2020 at tage kontakt til Horten på vegne af Norddjurs Kommune. Det kan oplyses, at Bech-Bruun også på vegne af Randers Kommune har fremsendt en lignende skrivelse til Horten. I det øjeblik, at afklaringen af aktindsigtens omfang foreligger, så fremsender Norddjurs Kommune hurtigst muligt materialet til Horten," fregår det af svaret fra Lars Møller.

Godkendt leverandør

Han runder af med at oplyse, at Det Danske Madhus er godkendt leverandør af madservice i Norddjurs Kommune og dermed har kommunens ældre hjemmeboende borgere mulighed for at få mad fra Det Danske Madhus, hvis de ønsker det. Det Danske Madhus har været godkendt leverandør i flere år – også da maden blev produceret i samarbejde med Syddjurs Kommune i regi af Djurs Mad.

Helt ok

Mads Nikolajsen fra SF er kritisk over for Henrik Holmsted Pedersens ageren i sagen.

"SF fandt madsamarbejdet med Randers Kommune helt ok. Jeg forstår ikke Henrik Holmsted Pedersen og Enhedslistens korstog imod, at kommuner samarbejder og kan levere til hinanden efter godkendte aftaler. Da samarbejdet med Syddjurs Kommune i det kommunale madhus blev opgivet, var samarbejde med Randers Kommune helt ok, også i følge tilsynsmyndigheden. Vi så også gerne samarbejde med Randers Sygehus og deres berømte økologiske køkken om madleverance, men det var ikke aktuelt," siger Mads Nikolajsen.

Han fortæller, at man bruger advokat i Norddjurs kamp for at få anerkendt kommunens løsning.

Vil vinde - ikke tabe

"Det er ok at kommunens advokat arbejder uden at modparten - et privat madhus - skal havde indsigt i alle sin modparts overvejelser. Vi kæmper for at vinde vores sag, ikke for at tabe. Jeg ser gerne at vi mere bruger lokal advokat - og alle mulige andre ydelser - men vi skal også have en advokat, der kender det helt specielle område. Det er meget usædvanligt, at en minister underkender sit eget tilsyn - som her," siger Mads Nikolajsen.

Helt uenig

Den konservative Benny Hammer er helt uenig.

"Det her er en irriterende sag, som har været træls at have med at gøre lige fra dag et. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke har været valgt en højere grad af åbenhed - og at sagen allerede nu havde været i Voksen og Plejeudvalget - og senere i kommunalbestyrelsen. Hvorfor dog pakke tingene væk i stedet for at få dem på bordet i al offentlighed," spørger han.

Han mener, at det eneste rigtige er at sende madopgaven i udbud i en åben proces.

"Jeg kan godt se, at det ender med endnu en advokatregning af de store fra Bech-Bruun, og jeg forstår til fulde vreden fra Det Danske Madhus. Det skal da ikke være Bech-Bruun, der skal afgøre, hvordan vi som kommune giver aktindsigt, for så er vi ude på et skråplan. Jeg håber ikke, at det hele er begrundet i, at nogle mener, at det kun er i det offentlige, der kan laves ordentlig ældremad. Den opgave kan lige så godt klares af en privat leverandør," mener Benny Hammer.