Mikael Olriks værker viser ofte overgangen mellem lys og tusmørke, der hvor det elektriske lys tændes.

Mikael Olriks værker viser ofte overgangen mellem lys og tusmørke, der hvor det elektriske lys tændes.

Ny udstilling i Baunhøj Mølle

Grenaa Fredag den 21. juni åbnede den anerkendte, danske kunstner Mikaels Olrik udstilling i Baunhø j Mølle.

Mikael Olrik udstiller primært akrylmalerier med motiver at højhuse fra New York som inspirationskilde, med fantastiske perspektiver ud over skyskraberne. Værkerne viser ofte overgangen mellem lys og tusmørke, der hvor det elektriske lys tændes og konturerne udviskes. Et stort billede viser udsigten fra det nye tårn opført på Ground Zero i New York.

En anden afdeling af udstillingen viser kunstnerens blomstermalerier. De skabes i det hjemlige miljø i Atelieret i Melby ved Liseleje, som ligger omgivet af en fantastisk smuk og blomstrende have midt i den skønne, nordsjællandske natur.

Endelig rummer udstillingen også en stor samling giclee print af akvareller med forskellige farverige motiver.

Oprindelig arkitekt

Udstillingen blev åbnet af udvalgsformand Lars Møller fra Norddjurs Kommune i overværelse af cirka 50 gæster. Derefter berettede Mikael Olrik om hvordan han, der oprindelig er arkitekt, efter mange års arbejde som sådan for nogle år siden valgte at arbejde fuldtids som kunstner.

Udstillingen kan ses til og med den 28. juli.

Publiceret 24 June 2019 15:41