Fra venstre: Keld Overgård, Lotte E. Olesen, Nina Barrett, Per Schultz Petersen, Rikke A. Schøning, Poul Nowack og Birgit Årsnes.

Fra venstre: Keld Overgård, Lotte E. Olesen, Nina Barrett, Per Schultz Petersen, Rikke A. Schøning, Poul Nowack og Birgit Årsnes. Pressebillede

Tre nye i turistbestyrelsen

Birgit Årsnes er ny formand efter Poul Nowack

Af
Søren Andersen

NORDDJURS Djurslands Turistforening har holdt sin årlige generalforsamling, som i år fandt sted på Auning Kro.

Mødet indledtes med et foredrag af Julie Fabricius Friis, der er souschef og museumsinspektør på Det Grønne Museum, hvor hun også er leder af Formidlingsafdelingen. Hun gav en spændende præsentation af det fusionerede museum og et kig ind i museets fremtidige udstillinger og arrangementer.

Foreningens formand, Poul Nowack, fremlagde årsberetningen, og takkede de afgående medlemmer for deres indsats i årets løb.

Der blev valgt tre nye medlemmer ind i bestyrelsen, nemlig Rikke Alsbjerg Schøning, Lotte Elmstrøm Olesen og Keld Overgaard. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Poul Nowack, Per Schultz Petersen, Nina Barrett og Birgit Årsnes. Som suppleanter valgtes Henning Meisler og Henrik Sørensen.

Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen med Birgit Årsnes som ny formand og Rikke Alsbjerg Schønning som næstformand.

Den nye bestyrelse glæder sig til at gå i gang med arbejdet med at synliggøre de mange turismeoplever på Djursland. Den nye brochure med guidede ture i Grenaa by, på havnen og ved Fornæs er netop kommet på gaden og kan hentes på Grenaa Turistkontor og brochuren med de ”skjulte oplevelser” er på vej i en opdateret udgave.

Publiceret 19 June 2019 10:00