Danmarks vildeste maskine blev kåret af DR Ultra, og det var den store skovningsmaskine, der løb med sejren. Den og meget andet kan du opleve på skovfestivalen på søndag 5. maj. Foto: Det Grønne Museum

Danmarks vildeste maskine blev kåret af DR Ultra, og det var den store skovningsmaskine, der løb med sejren. Den og meget andet kan du opleve på skovfestivalen på søndag 5. maj. Foto: Det Grønne Museum

Det Grønne Museum fejrer skoven med skovfestival

På søndag 5. maj kan du være med til at fejre skovens betydning og seje historie på Det Grønne Museum ved Gl. Estrup, når der er skovfestival med aktiviteter for hele familien

Her bliver skoven fejret med et hav af aktiviteter for hele familien: Du kan klatre i træer med de professionelle, møde en ægte skovheks, afprøve dine evner med buen, lære om skovens urter og planter og meget mere. Alle aktiviteterne kommer til at tage udgangspunkt i festivalpladsen, som er i skoven bag museet.

Danmark er et skovland

Skoven spiller en vigtig rolle for danskerne og Danmarks natur, både nu og historisk set. I 1800-tallet, var der næsten ingen skov i Danmark, men i dag er landet dækket af 14% skov. Skovens fornybare ressourcer og betydning for klima, miljø og natur er vigtig for menneskene. Ligesom over halvdelen af de truede danske dyrearter er knyttet til skoven. Derfor er det også vigtigt, at kende skovens historie, skriver Det Grønne Museum i en pressemeddelelse.

At udnytte skovens ressourcer og dyrke landet var et kæmpe arbejde i gamle dage, og den historie fortæller Det Grønne Museum og Skovskolen Eldrupgård på festivalen blandt andet med gammeldags fældning med økse og save, den arbejdsomme skovarbejderhest, der kører træet ud af skoven og det fascinerende "savlad", der kan omdanne træet til planker.

Danmarks vildeste maskine

DR Ultra kårede over en programrække Danmarks vildeste maskine, og der var ingen tvivl om afgørelsen: Den store skovningsmaskine løb med præmien, og den kan du opleve på Skovfestivalen. Den vil både skove de store træer, men også vise sig frem på pladsen, når den skal have en pause.

Melder sulten sig undervejs står Gourmensch klar til at servere deres lækre bålmad.

Der er altså lagt op til læring, leg og seje oplevelser på Skovfestivalen på Det Grønne Museum søndag den 5. maj fra klokken 10-16.

Publiceret 01 May 2019 13:11