Årets Håndværker 2019 i kategorien 'Årets Låse & Sikringsfirma', Almsten Sikring ApS, der var uden mester, Lars Almsten, i levende live til kåringen. I stedet var han med på anden vis, som det fremgår af billedet. Mester selv var til Formel 1 i Kina. Foto: Årets Håndværker 2019

Lokale håndværkere på ny hædret på den store scene i Cirkusbygningen

Almsten Sikring ApS og Koed Tømreren har prøvet det før, men det er fortsat en fjer i hatten at vinde prisen som 'Årets Håndværker'

Af
Lars Norman Thomsen

ÅRETS HÅNDVÆRKER To lokale håndværker-firmaer strøg atter til tops til byggeriets Oscar – Årets Håndværker 2019, der som altid blev afviklet som et awardshow i Cirkusbygningen i København. Med en ping, kendt fra de kulørte blade, som vært. I år Felix Smith.

Både Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS, 'Koed Tømreren', med indehaver Kasper Salling Bang i spidsen og Almsten Sikring ApS, der holder til på Lerbakken i Følle, og har Lars Almsten som mastermind, har prøvet turen før.

Men det betyder alverden for markedsføringen at kunne hente en statuette hjem til Djursland igen og igen.

I år blev der konkurreret i 44 kategorier mod blot 23 sidste år.

Finalisterne til Årets Håndværker udvælges på baggrund af det forgangne års kundeanmeldelser (pris, kvalitet, kundeservice og oprydning) på anmeld-haandvaerker.dk, der behandles efter en algoritme udviklet på DTU, som garanterer en objektiv og upartisk udvælgelse, forsikrer Peter Birkelund fra anmeld-haandvaerker.dk, der står bag awardshowet i Cirkusbygningen.

Årets Håndværker 2019 i kategorien 'Årets Tømrer (20+ ansatte)', Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS, 'Koed Tømreren'. Foto: Årets Håndværker

Årets Håndværker 2019 i kategorien 'Årets Tømrer (20+ ansatte)', Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS, 'Koed Tømreren'. Foto: Årets Håndværker

'Koed Tømreren' blev kåret til Årets Håndværker 2019 i kategorien 'Årets Tømrer (20+ ansatte), men Almsten Sikring Aps hjemtog titlen i kategorien 'Årets Låse & Sikringsfirma'.

'Koed Tømreren' har tidligere fået statuetter i årene 2015, 2016 og 2018. Almsten Sikring Aps hittede i 2017.

Der var i ottende gang, at showet løb af stabelen.

Publiceret 24 April 2019 12:07