Politiet snuppede den polske mand på fersk gerning. Genrefoto

Politiet snuppede den polske mand på fersk gerning. Genrefoto

Genbrugstyv snuppet på fersk gerning

En årvågen patrulje fra lokalpolitiet i Grenaa opdagede natten til lørdag klokken 1.35 en mistænkelig mand, der luskede rundt ved en Røde Kors-tøjcontainer på Jernbanegade i Ryomgård.

Da betjentene kom tættere på, så de, at en mand var ved at stjæle flere sække fra containeren, som han læssede over i sin bil.

Gerningsmanden, en 37-årig mand fra Polen, blev straks anholdt og sigtet for tyveri. De 11 sække med tøj, han havde nået at stjæle, blev leveret tilbage. Manden havde noget indbrudsværktøj på sig, og han endte med at erkende, at han havde stjålet tøjet. Da han er polsk statsborger og ikke har fast bopæl i Danmark, modtog han på stationen en straksbøde, som han skulle betale med det samme.

Publiceret 08 April 2019 11:19