Designlinjen fra 10. klasse centret i Grenaa gav en hånd med ved borddækningen til Djurslands Banks generalforsamling 13. marts. Det blev belønnet med kontanter til klassekassen, og forleden også med en kage. Pressefoto

Designlinjen fra 10. klasse centret i Grenaa gav en hånd med ved borddækningen til Djurslands Banks generalforsamling 13. marts. Det blev belønnet med kontanter til klassekassen, og forleden også med en kage. Pressefoto

Flittige elever bliver belønnet med kage

Dækkede borde til generalforsamlingen i Djurslands Bank

belønning Der var stor glæde, da marketingchef Louise Ringsted fra Djurslands Bank troppede op i 10. klasses centret i Grenaa med intet mindre end en kæmpe stor kage påtrykt '1000 tak for hjælpen'.

Årsagen var den simple: At eleverne havde hjulpet med borddækning til Djurslands Banks generalforsamling 13. marts.

"Vi sætter alle sejl til, når vi holder årets generalforsamling i Idrætscentret i Grenaa med besøg af cirka 700 aktionærer. Det indebærer en masse praktisk arbejde, så det er en kæmpe stor hjælp for os, at vi kan lave sådan en aftale her med en flok friske unge mennesker," fortæller Louise Ringsted.

De cirka 20 10. klasses elever hjalp med at bære borde, stole, bordopdækning – kort sagt alt muligt praktisk inden bankens aktionærer trådte ind i hallen.

" Vi er enormt glade for elevernes hjælp, som jeg også håber, gav dem lidt læring i hele processen med at få stablet så stort et arrangement på benene," siger Louise Ringsted.

gs

Publiceret 01 April 2019 14:43