Der er ingen, der benægter, at det er voldsomme revner, som murværket i Vestergade 6 har slået, men i forhold til Byggeloven er der tilsyneladende intet at stille op for husejerne i forhold til at få erstatning.

Der er ingen, der benægter, at det er voldsomme revner, som murværket i Vestergade 6 har slået, men i forhold til Byggeloven er der tilsyneladende intet at stille op for husejerne i forhold til at få erstatning.

Vestergade 6 er blevet en sprækket sag

Husejer er efterladt med håret i postkassen, efter etablering af trafikknudepunktet i Auning

Af
Simon Carlson

Auning Det er blevet en temmelig mærkværdig sag, der er opstået på adressen Vestergade 6 i Auning, efter Norddjurs Kommune sidste år færdiggjorde det nye trafikknudepunkt i midten af byen.

Da arbejdet gik i gang i midten af januar sidste år, skulle fortovet langs Vestergade sænkes for at komme i niveau med bussernes nye indkørsel til trafikknudepunktet. I princippet en standardopgave, som både kommunen og entreprenørerne har udført masser af gange. Sådan blev det bare ikke helt denne gang, for da anlægsarbejderne var færdige med at grave ud og stampe til, havde huset i Vestergade 6 slået lange og dybe revner i murværket og efterhånden blev revnerne også synlige indvendigt, hvor revnerne begyndte at strække sig ned over væggene, mens også gulvet inde i huset flere steder pludselig satte sig et par centimeter længere nede end før, hvilket resulterede i træk og nogle kolde vintermåneder for husets lejer.

Indvendigt er sætningsskaderne også tydelige, og det har blandt andet ført til en temmelig kølig og trækkende vinter for lejeren i huset.

Indvendigt er sætningsskaderne også tydelige, og det har blandt andet ført til en temmelig kølig og trækkende vinter for lejeren i huset.

Med Norddjurs Kommune som bygherre kan man sikkert tænke, at løsningen herfra var ganske enkel; skadeforvolder betaler for reparationerne, og så er den sag ude af verden.

Byggelov i vejen

Et års tid efter Vestergade 6 slog revner, sidder Karen Marie Alrø i husets kælder. Det er hendes søn, der ejer huset, men Karen Marie Alrø står for det administrative i bygningen, blandt andet udlejningen af lejligheder, og i det år, der er gået, er frustrationerne vokset, men revnerne i huset er ikke blevet mindre.

"Det bliver bare værre og værre, og vi ved ikke længere, hvad vi skal gøre ved det. Det er afmagt. Vi føler os trampet på," lyder det fra Karen Marie Alrø.

Løsningen var nemlig ikke så enkel, og det er her, det hele bliver speget. Norddjurs Kommune har nemlig for længst erkendt, at det er kommunens arbejde, der har lavet skaderne på Vestergade 6, men i erstatningsspørgsmålet er sagen ude af kommunens hænder.

Det skyldes Byggelovens paragraf 12. Den kræver, at der mindst 14 dage før et anlægsarbejde påbegyndes bliver udsendt et varsel til de husejere, der kan forventes at blive berørt af arbejdet. Det varsel har Norddjurs Kommune overholdt, og dermed overgår det til husejeren at lave de foranstaltninger, der skal til for at sikre, at vedkommendes ejendom kan holde til det arbejde, der skal udføres.

Problemet er blot, at Karen Marie Alrø og hendes søn ikke er blevet informeret om arbejdets indhold, omfang eller hvor tæt på Vestergade 6, det skulle foregå.

"Den eneste information, vi fik, var en standard-flyer fra kommunen, med samme informationer, som alle andre beboere i området også har fået. Vi har købt det her hus her for næsten 20 år siden. Hvorfra skulle vi vide, hvad der er stoppet dernede i fundamentet, og hvor godt det er stampet, og hvad det kan holde til," spørger Karen Marie Alrø og fortsætter:

"Hvis vi havde fået en direkte skrivelse om, at vi skulle tage ekstra vare på vores hus, så kunne man måske have gjort noget inden. Vi har bare fået at vide, at der er brugt nogle maskiner, som huset burde kunne holde til. Men det kunne huset altså ikke. Det er der jo bevis for," konstaterer hun.

Kæmpe overraskelse

Norddjurs Kommune har som før nævnt erkendt, at det er arbejdet med trafikknudepunktet, der har fået huset til at revne, og kommunen har således også billeder af Vestergade 6 før og efter arbejdet, som dokumenterer dette, så Karen Marie Alrø har helt ret, når hun noterer, at det kunne huset altså ikke holde til.

Det er imidlertid også kommet overordentlig meget bag på Norddjurs Kommune. Det fortæller vejingeniør Stig Jarl Jensen, som har været involveret i såvel etableringen af trafikknudepunktet og den efterfølgende udredning af revnerne i Vestergade 6.

"Det er nogle voldsomme revner, og det er mærkeligt, for vi har slet ikke været langt nede. Det er desuden et hus med kælder, så man skal virkelig langt ned for at komme i kontakt med fundamentet, men det her drejer sig jo om en mindre sænkning af fortovet, og når man laver den type arbejde foran et hus, så bør et hus ikke slå revner på den måde. Det har vi haft geologer ude at kigge på, for det er kommet som en kæmpe overraskelse for os," forklarer Stig Jarl Jensen.

Ingen fortilfælde

Af samme årsag har Norddjurs Kommune heller ikke lavet en særlig varsling til Vestergade 6. Det fremgår blandt andet af korrespondancen mellem Norddjurs Kommune og kommunens forsikringsselskab Gjensidige.

Her bliver kommunen adspurgt, om uheldet kunne være undgået og, hvis ja, hvordan?

"Hverken kommunen, rådgiveren Rambøll eller entreprenøren Barslund har erfaringer med nogen tilsvarende typer fortovsarbejder af samme karakter, hvor lignende skader er sket. Derfor er skade og omfanget af skaden kommet som en stor overraskelse for alle parter. Det er vanskeligt om ikke umuligt at forudse, at en sådan skade vil opstå i forbindelse med en mindre sænkning af fortovet langs Vestergade," lyder svaret fra Norddjurs Kommune.

Netop derfor undrer hele sagsgangen Karen Marie Alrø.

"Når eksperterne ikke kunne forudse det, hvordan skulle vi så kunne," bemærker hun.

Sund fornuft?

Indtil videre har Norddjurs Kommunes forsikringsselsskab ikke anerkendt, at kommunen er erstatningsansvarlig for skaderne. Forsikringsselskabet henholder sig til Byggelovens paragraf 12, og at Norddjurs Kommune i dette tilfælde har givet tilstrækkelig varsling om anlægsarbejdet.

Dermed er sagen for nuværende helt ude af kommunens hænder. Det endda selv om kommunen potentielt gerne ville betale for de skader, de har forvoldt. Det fortæller Teknik- og Miljøudvalgsformand Jens Meilvang (LA).

"Vi har tegnet en forsikring, der skal løse sådan nogle problemer her, og forsikringsselskabet har kigget sagen igennem og er kommet frem til den konklusion, at de ikke mener, at der er erstatningsansvar over for den her skade, og så kan vi ikke bare sige noget andet. Vi kan ikke selv opfinde, at det så er vores skyld alligevel, uanset hvor gerne vil end ville. Selv hvis hele kommunalbestyrelsen havde stået bag, så må vi ikke bare sige, at det fikser vi, når forsikringsselskabet har udtalt sig, som de gør her," forklarer Jen Meilvang.

Etableringen af trafikknudepunktet i Auning her bag Miljø- og Teknikudvalgsformand Jens Meilvang (LA) er årsagen til, at Vestergade 6 nu slår revner.

Etableringen af trafikknudepunktet i Auning her bag Miljø- og Teknikudvalgsformand Jens Meilvang (LA) er årsagen til, at Vestergade 6 nu slår revner.

Ifølge politikeren skal der således en dom til, før kommunen kan blive holdt ansvarlig for skaderne. Husejerne bliver dermed nødt til at stævne kommunen eller entreprenøren, før sagen kan udvikle sig til deres fordel. Det indebærer dog også et ukendt beløb i sagsomkostninger og stadig med risikoen for at tabe sagen. Derfor så Jens Meilvang gerne, at der fandtes andre muligheder.

"Det er da urimeligt, at man kan komme i den klemme her, så det må være lovgivningen, der er forkert. Nogle gange, så burde sund fornuft nok have bedre muligheder i lokalpolitik, og her ville det måske bedre kunne betale sig at sætte sig ned en halv time og sagt: 'okay, det er vores skyld det her. Du får et beløb for det', og så er det ude af verden, men som det er i dag, så kan den sunde fornuft ikke komme ind," mener Jens Meilvang.

Håbløs kamp

Samme følelse har Karen Marie Alrø, der har været inde i overvejelserne om at tage sagen i retten, men de potentielle økonomiske konsekvenser skræmmer.

"Vi har fået at vide, at det er fifty-fifty, om vi vil vinde sådan en sag, og så risikerer vi at komme til at betale det hele. Advokat plus reparation af huset. Og det gør jo, at vi trækker følehornene til os. Vi har ikke ressourcerne, så jeg synes, det er en lidt håbløs kamp med systemet. Jeg tænker, at vi skulle have hørt mere fra kommunen, hvad de skulle i gang med, så kunne vi allerede have fået en snak der og fundet ud af, hvordan vi kunne gøre huset mere stabilt," lyder det fra Karen Marie Alrø.

Fakta: Byggeloven paragraf 12

Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fakta: Byggeloven paragraf 12

Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Publiceret 28 March 2019 06:00