Norddjurs gymnastik laver opvisning i Ørum

De mange aktive slutter sæsonen med forårsopvisning 30. marts

ørum AC Norddjurs gymnastik slutter sæsonen med en stor opvisning i Ørum Aktiv Center lørdag 30. marts kl. 09.30.

Her tager man tilskuerne med på eventyr i gymnastikkens verden med glade gymnaster, der viser rytmik, hoppeteknik, gymnastik, akrobatik, springmekanik og blancekunst.

To gæstehold med

"De sprudler af liv for at vise forældre, bedsteforældre, venner og andre, hvad de har brugt deres gymnastiktimer på i vintersæsonen. Nu kommer al den opsparede energi ud," lover gymnastikforeningen i en pressemeddelelse.

I år har man to gæstehold på besøg. Flow Dance Crew fra RGF, samt spring-rytme Mini, Junior og Senior Mix, der er tre hold under RGF, der laver opvisning sammen. Her fyldes hallen af 140 aktive gymnaster på én gang.

I AC Norddjurs gymnastik har man i denne sæson haft 110 aktive børn og cirka 40 aktive voksne, fordelt på otte hold.

AC Norddjurs gymnastik har behov for nye kræfter i gymnastikudvalget, og opfordrer derfor forældre eller andre med interesse for gymnastik til at tage bolden op.

jesl

Publiceret 10 March 2019 10:30