Kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Kultur- og Fritids Lars Østergaard er ved at være træt af det manglende mod til at tage de politiske beslutninger, der gør ondt. Grenaa bør fremover være førsteprioritet, da det er kommunens største by, der skal trække Norddjurs ud af dyndet, mener Lars Østergaard

Venstres Lars Østergaard er ved at være træt af det manglende mod til at tage de politiske beslutninger, der gør ondt. Grenaa bør fremover være førsteprioritet, da det er kommunens største by, der skal trække Norddjurs ud af dyndet, mener Lars Østergaard

"Der er alt for meget berøringsangst blandt politikerne i Norddjurs Kommune"

Venstres Lars Østergaard har aldrig været en 'crowd pleaser', men det er netop for mange politikere med den mentalitet, der er en af hovedårsagerne til, at kommunen hænger i dyndet nu, mener han.

Af
Simon Carlson

Norddjurs Julepynten har bredt sig på gangene i VUC Djurslands lokaler i Grenaa. På forstander Lars Østergaards bord sidder der også en lille nisse og minder om højtiden, men Lars Østergaard er ikke just i julehumør. Som medlem af kommunalbestyrelsen er der ikke voldsomt meget at glæde sig over med en økonomi, der hænger i laser og et stigende mismod blandt borgerne til fremtiden i kommunen.

For 14 dage siden skrev Lars Østergaard e et debatindlæg i denne avis, hvor han pegede på en række punkter der ifølge ham er galt i Norddjurs Kommune, og der er ikke meget, der går ram forbi. Lige fra den socialdemokratisk styrede kommune, en uholdbar fordeling af kommunens penge, men nok mest af alt en udbredt uvilje til at turde gøre noget ved tingene. Også selv om det gør ondt. Så hvad er det egentlig, der er så galt fat i Lars Østergaards optik?

"Det er den måde, kommunalbestyrelsen er sat sammen på," mener Lars Østergaard og uddyber:

"Jeg kører tit til Hornslet, hvor VUC har en skole. Tager man prioriteringen på cykelstier lige nu, så er den, der har højest prioritet lige nu, færdiggørelsen af stykket fra Auning til Ring, og hvad er Ring. Der ligger et par gårde, og jeg tvivler på, at de cykler, og jeg tror ikke, det vrimler med børn. Men det er altså øverste prioritet lige nu. Det er ikke stykket ude ved ridehallen i Grenaa, hvor det pludselig stopper, og børnene skal ud på vejen, og det vrimler med turister om sommeren. Den er nedprioriteret, og det er på grund af den politiske sammensætning med mange politikere fra landet," fastslår Lars Østergaard.

For meget 'pleasing'

Det han vil frem til er, at smørret bliver spredt for tyndt på brødet Norddjurs Kommune. Alle skal naturligvis have et smurt stykke, men det nytter ikke noget, hvis man ikke tør at smøre lidt tykkere på de steder, der skal trække læsset. Der mangler vilje og mod i kommunalbestyrelsen til at turde satse på, at kommunens største by kan være det lokomotiv, der skal trække Norddjurs ud af dødvandet. I stedet bliver det en misundelseskultur, hvor alle pludselig skal have noget, hvis storebror Grenaa har fået noget, mener Lars Østergaard.

"Da Grenaa fik et juletræ på torvet, skulle alle pludselig have et juletræ. Men det er altså ikke sikkert, at alle skal have det. Jeg mener, at man skal tænke på, at Grenaa er handelsbyen. Det er den, der trækker mange folk til, og der bliver betalt meget i skat. Her bor jo mange mennesker. Omkring 40 procent af kommunens borgere bor i Grenaa, men gå en tur i byen og se alle de knækkede fliser eller cykelstierne, der er noget bras, mens der ligger masser af cykelstier rundt om i kommunen, som er fuldstændig ubrugte. Jeg mener, at man bruger pengene forkert."

Men nu er man jo en del af en kommune, og så skal landdistrikterne vel også have penge?

"Det skal de, og de har fået rigeligt.

Så du synes, at landdistrikterne bliver 'pleaset' for meget?

"Ja, helt sikkert. Fuldstændig. I den seneste valgperiode, var jeg den eneste liberale, der boede i Grenaa, og det præger jo kommunalbestyrelsen. Det er fint, der er udvikling i Auning, og det ligger strategisk godt, men fordi der bliver bygget 10 huse mere, så er det jo ikke noget, der trækker. Det er værre den anden vej, hvis Grenaa går ned. Så går det eddermame galt for hele kommunen. Det er det, jeg er bange for. Det er Grenaa, der skal være motoren. Det er helt givet Det er den store by," pointerer Lars Østergaard.

Allerede før kommunalvalget sidste år pegede Venstre-manden på, at der var behov for at rydde op i antallet af skoler Norddjurs Kommune. Som altid er netop det emne en voldsom hvepserede at stikke hånden ind i. Nu lukker Mølleskolen til næste år, men det er slet ikke nok, vurderer Lars Østergaard. Problemet er bare, at der er for få hænder i kommunalbestyrelsen, der tør at stikke hånden helt ind, hvor det gør ondt.

"Der er så meget berøringsangst. Den her kommune har haft mange chancer, og vi kom godt fra start med mange penge, men man forpasser chancerne. Det nytter ikke noget, at nogen sidder og siger, at børnebyerne er fantastisk, og så kører de i 10-15 år, hvor vi kan se, at børnetallet falder hvert eneste år, uden det får nogen konsekvenser. Det vil man altså ikke kunne gøre på mine skoler, så vil vi simpelthen lukke."

Hvordan mener du så, at skolestrukturen i kommunen skal se ud?

"Jeg mener, man hænger fast i fortiden og kigger slet ikke fremad. Man skal hellere tage konsekvensen og lukke nogle flere skoler. Der skal lukkes en i midten. Jeg ville være ligeglad med, om det er Ørum eller Glesborg, og den skole, der var tilbage, skulle så huse Djurslandskolen. Længere vestpå, så ville man sandsynligvis lukke Allingåbro. Og jeg tror, det kommer til at ske alligevel. Det går bare langsommere. Børnetallet falder jo," konstaterer Lars Østergaard, som samtidig peger på, at teknik- og kulturforvaltninger i Allingåbro flyttes til Grenaa.

Mangler der politisk mod til at tage de nødvendige beslutninger i Norddjurs Kommune?

"Der mangler mod. Det er helt sikkert. Der er så mange, der er bange for deres taburet, at man tror, det er løgn. Og med nogen af dem, har jeg tænkt, 'jamen, hvad er din politiske vision. Hvorfor sidder du her?' Jeg har ikke frygt for at sige, at der er nogle ting, der skal slås sammen eller har berøringsangst med at sige, at der skal afskediges folk eller tilpasses. Man kan lige så godt sætte sig ned og se på, hvordan tingene ser ud og så derfra lave en plan, men det er ikke sådan det fungerer. Der bliver tænkt egoistisk og ikke i helheder for kommunen. Den her kommune har haft mange chancer, og vi kom godt fra start med mange penge, men man forpasser chancerne. Vi forspilder dem. Men jeg tror ikke, det går længere. Jeg tror, det her er sidste chance," lyder det fra Lars Østergaard.

Publiceret 11 December 2018 11:30