Frits og Poul Elo - to af pionererne, der har været med lige fra starten af, ses her i et af de to radiostudier på Mogensgade.

Frits og Poul Elo - to af pionererne, der har været med lige fra starten af, ses her i et af de to radiostudier på Mogensgade.

Forårsmesse:

Radio Djursland efter-lyser yngre kræfter

Radio Djursland har i sin nuværende opbygning været i æteren uafbrudt siden 2003.

Og det har de været rigtig gode til og har mange lyttere, der nyder det ganske brede program-repertoire og faste ugentlige indslag.

Men med omkring 15-20 medarbejdere - alle er frivillige og ulønnede - er der til stadighed behov for at få nye og gerne lidt yngre med lysten til at lave lokalradio ind i folden.

Det er et af formålene med at Radio Djursland stiller op på Forårsmessen i Grenaa Idrætscenter i weekenden 10. og 11. marts.

Har man lyst til at prøve kræfter med det spændende medie nogle timer om ugen, kan man også møde op i lokalerne på Mogensgade 3B på anden sal lige over for rådhuset i kontortiden mandag til torsdag kl. 14.30 til 17 eller fredag mellem kl. 13.30 og 16.

Man kan også skrive en besked på Radio Djurslands hjemmeside eller ringe på 70 205905 og få en snak.

Drømmen om DR

 

Den nuværende daglige leder af Radio Djursland, Poul Elo Bach, har en fortid som både købmand og bygmester, inden han blev ansat til at lave lokalradio på Radio Randers og siden fortsatte med det i Grenaa.

I den første periode frem til 1991 som lønnet medarbejder og fra 1993 som almindelig frivillig radio-entusiast.

Frits Jensen har været med på holdet som frivillig lige fra starten af - i øvrigt sammen med sin hustru - og har haft mange forskellige arbejdsopgaver både som teknikker og som radiovært for det faste programpunkt “Det Musikalske Vindue”.

“Jeg har nok altid haft en drøm om at blive ansat på Danmarks Radio, Men så blev det i stedet Radio Djursland”, smågriner Poul Elo, der i dag er super-glad for blandt andet at være vært på det populære Radio Bingo.

En anden af de gæve radio-pionerer på Djursland, Fritz Jensen har også mange herlige oplevelser fra sine mange år på lokalradioen, der i sine bedste år havde mere end 62.000 lyttere hver eneste dag.

I de år sendte Radio Djursland fra kl. 6 morgen og uafbrudt frem til midnat.

Musik er det helt store omdrejningspunkt for lokalradioen på Djursland, der over årene har haft et utal af danske og udenlandske musikere på besøg for et interview i Grenaa.

“Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og det gør jeg i den grad her på radioen”, fortæller Fritz Jensen, der i mange år har lavet det meget populære program “Det Musikalske Vindue”, som er et portrætprogram med lokale borgere.

Det populære program kan via en database på lokalarkivet søges og aflyttes af folk over hele Danmark.

Radio Djursland er meget bevidst om sin målgruppe der er unge, som er blevet lidt ældre og starter sådan omkring 40-års alderen.

Fritz Jensen præsenterer med stolthed Radio Djurslands “Wall of Fame” med en god del af de mange musikere, der har besøgt radioen for at blive interviewet.

Fritz Jensen præsenterer med stolthed Radio Djurslands “Wall of Fame” med en god del af de mange musikere, der har besøgt radioen for at blive interviewet.

Poul Elo Bach, daglig leder af Radio Djursland i stationens musikarkiv.

Poul Elo Bach, daglig leder af Radio Djursland i stationens musikarkiv.

Publiceret 07 March 2018 11:00