Der bliver tænkt tanker og strategi på de mange lufteture med hunden Flora, når Jan Petersen får frisk luft ved Sangstrup Klint tæt på hjemmet.

Der bliver tænkt tanker og strategi på de mange lufteture med hunden Flora, når Jan Petersen får frisk luft ved Sangstrup Klint tæt på hjemmet.

Rund dag:

Fra et arbejderhjem med klaver

Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen fylder 60 år og kan se tilbage på et liv med masser af tillidsposter

Af
Af Søren Andersen

NORDDJURS: Der var snestorm i Danmark i januar 1958, da en dreng blev født i Fjellerup. Lægen i Vivild havde vagten, men var til fest, så det var en festklædt doktor, der tog imod Jan Petersen. Norddjurs Kommunes socialdemokratiske borgmester fylder torsdag 25. januar 60 år og kan se tilbage på et liv, der har budt på masser af tillidsposter med udgangspunkt i lokalområdet.
“Om Vivildlægen var i smoking eller kjole og hvidt er blevet diskuteret mange gange, men det er vist lidt uklart, hvad der var det rigtige,” siger Jan Petersen, der netop har taget hul på sin tredje periode som borgmester. Før det var han folketingsmedlem i 17 år, så politik har fyldt en rigtig stor del af hans liv.
“Jeg plejer at sige, at jeg er vokset op i et klassisk arbejderhjem, men dog med et klaver. Min far var mejerist og min mor var hjemmegående, som normen var på den tid, hvor vi så Velfærds-Danmark vokse frem. Klaveret stammede fra min mors familie og hun kunne spille på det, og jeg lærte mig også at spille på det. I starten efter gehør, men jeg lærte at spille efter noder hos spillelærerinde Linna Petersen i Grenaa, selv om jeg ofte bandede de mange etuder langt væk.”

Ikke låne penge

Han husker, at der i barndomshjemmet var et fjernsyn, men der blev ikke brugt flere penge, end man tjente.
“Min far var ikke glad for at låne penge. Skulle der købes noget, blev der sparet op til det. Jeg har aldrig været på en charterferie med min mor og far, men hvor har jeg besøgt mange campingpladser. Og Fjellerup var jo et fantastisk sted at vokse op. Tæt på skov og strand. Der var alle de butikker i byen, som man havde brug for - men også de skæve eksistenser, som havde sjove historier at fortælle. Jeg siger ofte, at det mindede om en dansk udgave af Bulderby,” siger Jan Petersen.
Hans far havde dog set tegnene på, at Danmark nok ikke ville fortsætte med at rumme så mange små mejerier, så han tog et kedelpasseruddannelse og fik de sidste arbejdsår på Dansk-Norsk Kvælstoffabrik i Grenaa - på skiftehold.
“Der var lidt snak om at flytte til Grena. Min mor ville gerne, men min far ville ikke. Han ville blive i Fjellerup, hvor han kunne høste frugter og grøntsager fra haven og holde høns.”

Jan Petersen prioriterer helheden i Norddjurs - som her hvor han er på besøg i en af kommunens mest aktive landsbyer, Nørager. Foto: Gert Præst

Jan Petersen prioriterer helheden i Norddjurs - som her hvor han er på besøg i en af kommunens mest aktive landsbyer, Nørager. Foto: Gert Præst

Ind i politik

Politisk trådte Jan Petersen de første skridt, da han sammen med Lars Møller - nu udvalgsformand og kommunalbestyrelsesmedlem - genoplivede en afdeling af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Grenaa i 1974.
“Det skete som en reaktion på Glistrup. Mine forældre var ikke medlem af et parti, men når vi diskuterede derhjemme, var det altid underforstået, at det gjaldt om at tage vare på de svageste i samfundet. Det var ikke de signaler, der kom ud af Glistrups mund, og det gav mig startskuddet til at gå ind i politik, da jeg var en 16-17 år gammel,” siger Jan Petersen.
Han afsluttede folkeskolen med realeksamen i Glesborg og blev optaget på Grenaa Gymnasium - og en helt ny verden åbnede sig.
“Grenaa Gymnasium var etableret i 1960'erne. Jeg husker det som fyldt med langhårede lærere - som en stor kontrast til gymnasiets første rektor Johannes Hoffmeyer, som jeg havde til oldtidskundskab og satte stor pris på.”
Da studentereksamen var i hus gik turen til Esbjerg Højskole - en tur, som mange af de socialdemokrater, der formede Danmark, også har taget.
“Min far var gammel Ollerup-gymnast og jeg tror han hellere havde set, at jeg var gået samme vej, men jeg havde en herlig tid i Esbjerg. Her mødte man tillidsfolk fra hele landet og hørte om deres erfaringer. Men forstander Christian Kelm-Hansen, der også var formand for ulandsstyrelsen, fik åbnet mine øjne for forholdene i Afrika, hvor de gamle kolonilande sagde farvel og nu skulle der skabes nye demokratier i nye selvstændige lande. Her fødtes mit engagement i Afrika,” siger Jan Petersen, der siden selv har gjort en aktiv indsats i flere afrikanske lande.

Til Manchester

DSU-aktiviteterne førte ham også på Nordic Summer School i Manchester i England.
“Her mødte jeg unge fra andre nordiske lande, men fik også et godt billede af et Storbritannien i omvæltningen fra imperium til en del af et europæisk fællesskab, som man nu paradoksalt nok vil forlade efter hvad jeg vil kalde en vanvittig beslutning. Men jeg lærte at forstå den engelske måde at leve på, selv om landet godt nok ikke blev drevet særligt effektivt. Og jeg lærte at sige noget på engelsk, selv om det måske ikke er helt grammatisk korrekt.”
Hjemme fra England søgte Jan Petersen ind på Aarhus Universitet - og blev optaget på statskundskab, der har givet stribevis af de mest indflydelsesrige politikere siden efterkrigsårene.
“Men det var slet ikke mig. Det blev jeg hurtigt træt af.”

Brugsen i Hornslet

I stedet gik turen til Brugsen i Hornslet. Her var Jan Petersens onkel uddeler og nevøen blev tilbudt en uddannelse - som siden udviklede sig til en lederuddannelse i FDB. Politisk blev Jan Petersen formand for DSU i Aarhus - og på en kongres i Sverige blev Jan Petersen så trukket til side af DSU's landsformand Finn Larsen, der i ham mente at kunne se sin afløser.
“Det havde jeg slet ikke tænkt på, men det endte med, at jeg blev formand for DSU i Danmark i april 1982. Jeg var ellers klar til et lederjob i FDB på det tidpunkt, men jeg må jo konstatere, at for mig har det været politik lige siden. Det var spændende år dengang. Anker Jørgensen havde lige sagt farvel, men der var stadig roller til mange af de store socialdemokratiske profiler dengang.”
Christiansborg blev også siden Jan Petersens arbejdsplads i 17 år. Han afløste den klassiske socialdemokrat Søren B. Jørgensen som Grenaa-kredsens kandidat.
“Men mit liv kunne lige så vel være gået i en anden retning. Jeg var ansat i HK-forbundet og havde også mulighed for at komme til Geneve og arbejde i den internationale arbejderorganisation ILO, men da Søren B. ville stoppe på grund af sygdom, blev jeg fra Djursland opfordret til at stille op i et kampvalg, som jeg vandt. Men Grenaa-kredsen var ikke sikker nok til at give valg. Søren B. Jørgensen var gammel rebslåeriarbejder fra Randers, hvor han havde sin base og trak mange stemmer - og de ville nok ikke gå til mig, så der skulle kæmpes hårdt i valgkampene. De blev kørt med udgangspunkt fra Midtdjurs, men jeg havde heldigvis opbakningen lige fra Mols til Rougsø.”

17 år i Folketinget

Jan Petersen sad som Djurslands repræsentant i Folketinget fra 1990 til 2007.
“17 år er lang tid, men jeg sagde til mig selv dengang, at hvis man bliver genvalgt gang på gang, er det fordi, der er nogle, der vil det sådan,” siger han.
Hans hustru, Lotte Henriksen, var også valgt som socialdemokratisk folketingsmedlem. De skiftede base fra en lejlighed i hovedstaden til et hus i Sangstrup, ikke langt fra vandkanten i det nordligste af Norddjurs.
“Vi flyttede hertil, fordi vi ville have en bedre hverdag til at fungere. Jeg kunne mærke, at jeg bare skulle slippe ud af storbyen. Børnene skulle vokse op på en måde, som jeg selv havde gjort - de skulle ikke være baggårdsbørn. Så hellere et pendlerliv, som man ikke skal have ondt af. Masser af håndværkere lever et liv som landspolitikerne. Afsted fra Jylland søndag aften eller mandag morgen - og så retur til basen i det jyske torsdag aften. Misforstå mig ikke. Jeg synes, at København er en fantastisk by og jeg holder af at komme der - men efter et par dage, vil jeg gerne hjem igen.”

Farvel til landspolitik

Efter folketingsvalget i 2005 besluttede Jan Petersen sig for at sige farvel til landspolitikken.
“Nu skulle jeg prøve noget andet. De tre børn boede stadig hjemme, og dem ville jeg opleve mere sammen med, og jeg havde svært ved at se mig på Christiansborg hele livet. Jeg var nok heller ikke helt enig i den måde, som Helle Thorning-Schmidt ville føre Socialdemokratiet videre på. Jeg havde svært ved at se projektet 100 procent klart. Der var for meget modernitet. Det groede frem og fyldte for meget efter min smag - uden at det skal tages som et udtryk for, at jeg var vildt uenig med hende politisk. Men jeg fandt, at tiden var inde til en større indsats for den del af Danmark, hvor jeg bor og er vokset op - og så blev det lokalpolitik i stedet for landspolitik for mig.”
Norddjurs Kommune havde set dagens lys i 2007 efter kommunalreformen, der med Lars Løkke Rasmussen som pennefører bredte sig som ringe i vandet og virkelig centraliserede Danmark. Her så Jan Petersen en mulighed for at gøre en indsats for at give Norddjurs en bedre placering på et landkort, hvor Grenaa og den nye kommune skridt efter skridt mistede status. Retten forsvandt. Den nybyggede politistation fik flere og flere tomme kvadratmeter. Sygehuset blev skåret ned og skåret ned og skåret ned - og forsvandt til sidst.

God tid til strategi

“Jeg havde god tid til at udtænke en strategi for en valgkamp i 2009, og jeg vil vi sige, at vi var godt forberedt. For mig var det vigtigt ikke at få en centralistisk kommune ud af det. Det kan godt være, at Grenaa i øst er den største by og mange i den vestlige del ser mig som en, der kun tænker på Grenaa. Men jeg minder hele tiden om, at der også er en midte, som jeg det meste af min opvækst var en del af. Derfra kom ideen om at satse på børnebyer, så vi kunne holde liv i skoler i andet end de store byer. Fordi det er med til at give en kommune i balance. Oprindeligt var jeg tilhænger af én kommune på Djursland, men lige nu er det ikke aktuelt,” siger Jan Petersen.
Var det en fordel, at den første borgmester i Norddjurs blev Torben Jensen med sin baggrund fra Rougsø - og ikke en fra Grenaa?
“Måske. Det vil jeg slet ikke udelukke. Torben Jensen og den konstellation, der blev skabt, gav Norddjurs en god start. Jeg ved godt, at mange siger Løvenholm-skoven skiller - og det er da givetvis rigtigt på nogle områder. For eksempel hvordan folk orienterer sig, når de køber ind eller vælger avis, men i det daglige ser jeg ikke på, hvilket postnummer folk kommer fra. Og må jeg så minde om, at der faktisk også er en stor del af kommunen i området syd for Grenaa,” siger Jan Petersen.

Ny borgmesterrolle

Som nævnt er han nå gået i gang med sin tredje borgmesterperiode.
Har jeg ret i, at vi nu ser en borgmester, som har kastet mange ting op i luften - og nu vil gøre nogle ting på en anden måde?
“Det er rigtigt set. Nu har jeg været borgmester i otte år og så kan der være en fare for, at der går drift og rutine i det hele. Min førsteprioritet vil være at udvikle potentialet i Norddjurs yderligere. Jeg indrømmer, at den ophedede vindmøllediskussion, som vi har haft i sidste valgperiode, blev lidt af en øjenåbner for mig. Udgangspunktet var egentlig godt nok, men der var noget galt med den måde, som der blev diskuteret på. Det skal vi kunne magte, også når det er svært, og der skal være mulighed for alle for at føle, at de også har et ord at sige og får ansvar for forandringer."
" Megen politik bliver naturligt nok skabt på oplæg fra forvaltningen, som også formulerer dagsordener, som borgerne helt sikkert ikke altid har lige let ved at tyde. Vi skal sørge for, at andre end politikere og forvaltning involveres. Flere skal bidrage til fornyelse. For mig er det ikke et succeskriterium, at jeg kan se tingene lykkes - jeg vil hellere se, at tingene også lykkes for andre. Som for eksempel, når vi sætter folk sammen for at se på rammer og indhold i et ungdomshus i den gamle arrest i Grenaa - eller når der etableres en skaterpark på havnen.”

Sygehus gik galt

Jan Petersen nævner selv kampen for en ordentlig sygehusbetjening i Norddjurs som et eksempel på noget, der gik galt.
“Selv om mange har kritiseret mig for at være pot og pande med den tidligere regionsformand Bent Hansen, så har jeg virkelig taget mine ture med ham. Og det, der manglede, var fortællingen om, hvad vi fik i stedet. Det skulle være tegnet langt tydeligere op fra regionens side.”
Men synes du, at i et så rigt land som Danmark er, at det er rimeligt med 60 kilometer til et sygehus. Tag Nordjylland som eksempel - selv om der er store sygehuse i Randers og Aalborg, så er der i en by som Hobro, der er mindre end Grenaa, et sygehus med langt flere aktiviteter, end der nogensinde var i Grenaa?
“Nej, hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke det er i orden. Jeg kan sagtens se ideen med at have de rigtige specialister samlet på et storsygehus til at sørge for den rigtige behandling af de meget vanskelige sygdomme. Men mange især ældre patienter kunne sagtens behandles på et sygehus i Grenaa. Jeg tror dog, at vi ville få meget vanskeligt ved at tiltrække lægerne til det.”
Et sidste spørgsmål - er det din sidste periode i kommunalbestyrelsen?
“Jeg forstår godt, at du stiller det, men det er jo et noget utidigt spørgsmål, når vi som politikere selv forlanger af befolkningen, at de bliver længere og længere på arbejdsmarkedet. Jeg er slet ikke færdig med at give Norddjurs det, jeg kan. Selvfølgelig kommer der et generationsskifte på et tidspunkt - og vi har heldigvis mange gode og unge kræfter i kommunalbestyrelsen på plads, når det bliver nødvendigt.”

Socialdemokratiet i Norddjurs indbyder i anledning af Jan Petersens 60 års fødselsdag til reception i Stenvad Mosebrugscenter fredag 26. januar fra klokken 13-16.

Publiceret 23 January 2018 11:37