Detalihandel:

Netto åbner stor butik i Rønde

3.august genåbner Netto på Birkevej med nyt fokus på økologiske varer

Der er lagt op til fest, når Netto torsdag 3. august slår dørene op efter at butikken på Birkevej 41 i Rønde er blevet udvidet.
Det samlede salgsareal er nu på 794 m2, og kunderne kan blandt andet forvente et bredere varesortiment og en større frugt og grønt afdeling, skriver butikskæden i en pressemeddelelse. Den nye butik vil fremover have et særligt fokus på økologi og varer fra Løgismose.

Det er fortsat butikschef Henriette Henneberg på 38 år, der står i spidsen for butikken. Henriette Henneberg har 21 års butikserfaring hos Netto, og startede sin Netto-karriere i 1995 som flaskepige og blev derefter kasseassistent.

Efterfølgende har hun være 1. assistent, salgsleder og har været butikschef siden 2002. Henriette var med til at åbne den gamle butik i Rønde i 2000.
På åbningsdagen holder butikken åbent kl. 8-22, hvor Nettos jazzorkester vil spille op til en festlig dag. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og chokoladeboller udenfor til de morgenfriske. 

Publiceret 26 July 2017 17:44