Grundlovsmøde:
SF har ligestilling og demokrati på programmet
Halime Oguz, muslim, debbatør, integrationskonsulent og folketingskandidat for SF, er dagens hovedtaler ved SF's grundlovsmøde i Lyngby
Halime Oguz, medlem af SF's landsledelse, bliver en af årets talere på SF-Djurslands traditionsrige grundlovsstævne, der holdes i Lyngby mandag 5. juni og er åbent for alle. Her bliver der talt over temaet ligestilling og demokrati.
Grundlovsmødet holdes i en stor have på Saldrupvej 1 i Lyngby. Her bor Jytte Dalgaard, SF's lokale kandidat til kommunalvalget til efteråret, og hun bliver eftermiddagens første taler. Sidste taler er SF's borgmesterkandidat i Syddjurs og partiets folketingskandidat på Djursland, Kirstine Bille - der i øvrigt har boet i Lyngby i sine tidlige år.
Halime Oguz blev valgt som medlem af SF's landsledelse på landsmødet sidste år. Hun er opvokset i Vollsmose i Odense, er muslim og en markant røst i integrationsdebatten og for ligestilling. Halime blev gift som 17-årig i et arrangeret ægteskab, men brød senere ud af dette ægteskab. I dag bor hun i København og er integrationsmedarbejder i Københavns Kommune.
Grundlovshaven er regnvejrssikret med et rummeligt drivhus. Mødet begynder klokken 15.30.
Publiceret 05 June 2017 10:00