Kukke Smart Band er klar til at give den gas i Pavillonen.

Kukke Smart Band er klar til at give den gas i Pavillonen.

Svedig fest i Grenaa:

Kukke Smart Band for fuld skrue i Pavillonen

Det bliver ren nostalgi, når det lokale Kukke Smart Band går på scenen i Pavillonen i Grenaa fredag 3. marts.

Af
Af Martin Schultz

Gennem godt 30 år har bandet med den lokale besætning spillet til fester og baller i hele lokalområdet. Og bandet lover, at koncerten i Pavillonen fredag aften bliver en helt særlig aften, hvor Kukke Smart Band folder sig ud i tre heftige sæt.
Aftenen starter kl. 20.00 med bandets “Greatest hits”, som bliver et mix af de numre, der har fulgt bandet gennem de sidste 30 år fra 80'erne og frem til i dag.
Det andet sæt bliver et fest- og dansesæt med disco, danske syng-med 80'er hits og ”lige ud af landevejen rock numre”, inden koncerten slutter med det tredie sæt med en rejse i historiske hits fra Beatles, Rolling Stones, Status Quo, Bryan Adams, Ray Dee Ohh og frem til Kings of Leon og Vollbeat.

Bandet har optrådt sammen siden 1988

Mange djurslændinge har danset og svedt på dansegulvet til fester og baller med Kukke Smart Band, som siden 1988 har optrådt på mange spillesteder i Jylland, men som altid har haft Djursland som udgangspunkt.
Bandet består af Helle Fribo fra Fannerup, som med sin kraftige vokal altid har givet bandet den karakteristiske energi og sound. Mogens (Kukke) Qvist Frandsen fra Dronningborg på bas og kor. Niels Kethil Pedersen fra Egens er ”alt-mulig-manden”, der spiller keyboard, guitar og synger kor. Christian Binnow Lassen fra Odder givet med sit guitarspil bandets dets funk feeling, og Peter Vonsild fra Vrinners er sikker mand bag trommerne.
Koncerten starter kl. 20.00, og gæsterne kan starte aftenen med Pavillonens showbuffet.

Publiceret 01 March 2017 11:51