Rasmus Ry Nielsen, Foto: Syddjurs Kommune

Rasmus Ry Nielsen, Foto: Syddjurs Kommune

Afdelingsleder:

Humanist ny chef for Ledelsessekretariatet

Rasmus Ry Nielsen tiltræder i stillingen som chef for Ledelsessekretariatet i Syddjurs Kommune med start 1. marts 2017

Af
Af Lars Norman Thomsen

Rasmus Ry Nielsen, uddannet som cand.mag. i fransk og filosofi fra Aarhus Universitet,  bliver ny chef for Ledelsessekretariatet i Syddjurs Kommune.
Han afløser Brian Slot, 55, der stoppede 30. november 2016 for i stedet at tiltræde en stilling som chef for staben Politik, Kommunikation og Digital Service ved Randers Kommune.
Chefen for ledelsessekretariatet er kommunens personalechef, og ledelsessekretariatet varetager strategiske HR-opgaver, der understøtter hele kommunens organisation.
Rasmus Ry Nielsen skal sætte retning for ledelsessekretariatets 22 medarbejdere og samtidig indgå aktivt i den samlede koncernledelse i kommunen, der består af direktion og 10 chefer.
Den ny mand i stolen får direkte reference til kommunaldirektør Jesper Hosbond.
"Vi glæder os til samarbejdet og til at byde Rasmus velkommen 1. marts 2017. Han er en kapacitet med stor erfaring i ledelse og udvikling. Jeg er sikker på, at han bliver en krumtap i udviklingen af vores organisation de kommende år," utaler kommunaldirektøren i en pressemeddelelse. 
Rasmus Ry Nielsen er 48 år og bosiddende i Lystrup. Han kommer senest fra en stilling i Aarhus Kommune som digitaliseringschef i borgmester Jacob Bundsgaards afdeling.
Rasmus Ry Nielsen tiltræder 1. marts 2017.  Han ansættes på chefaftale med et forventet årligt lønniveau på 700.000-720.000 kroner plus pension, fremgår det af jobannoncen.
 

Publiceret 31 January 2017 14:56