Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V). Foto: Anne Steen

Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V). Foto: Anne Steen

Debat:

Venstre vil holde sig til den indgåede aftale om akutlægefunktion på Mols

Af regionsformandskandidat Carsten Kissmeyer og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs (begge V):

"Vi har fulgt debatten om udrykningslægen og den uheldige situation omkring responstid for en konkret ambulanceudrykning til Helgenæs.

Venstre vil holde sig til den indgåede aftale om akutlægefunktion på Mols, nemlig at funktionen opretholdes indtil evaluering af ambulanceberedskabet og evt. efterfølgende justeringer er gennemført. Aftalen forudsætter, at det er muligt at rekruttere lægen. Så er en ny læge på banen, så vil Venstre bestemt ikke sætte sig imod en aftale med vedkommende.

Evt. justeringer i fortsættelse af evalueringen skal øge trygheden i forhold til hurtig hjælp og et akutberedskab, der sikrer patienten hurtig indledende behandling og en sikker visitation, så borgeren bringes til rette behandlingssted.

Netop geografien er mange steder i Region Midtjylland udfordrende på samme vis som eksempelvis på Helgenæs. Det er Venstres helt klare afsæt, at trygheden for hurtig og kompetent hjælp skal være tilstede i hele regionen.
Nogle steder supplerer man med succes det professionelle beredskab med frivillige 112-akuthjælpere - lad os i fællesskab udvikle en model, der sikrer trygheden."

Nuværende borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, er Venstres kandidat til regionsrådsvalget tirsdag 21. november 2017. Foto: Lars Norman Thomsen

Nuværende borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, er Venstres kandidat til regionsrådsvalget tirsdag 21. november 2017. Foto: Lars Norman Thomsen

Publiceret 30 January 2017 18:26