Grafisk ID blev DM-vinder i indefodbold lørdag af i Grenaa Idrætscenter. Arkivfoto fra DM 2016

Grafisk ID blev DM-vinder i indefodbold lørdag af i Grenaa Idrætscenter. Arkivfoto fra DM 2016

Indefodbold:

Grafisk ID gik hele vejen og vandt DM i Grenaa

”Hjemmeholdet” Grafisk ID blev en fortjent vinder af DM i indefodbold i Grenaa Idrætscenter

Der rejste sig et jubelbrøl fra de medrejsende Vivild-tilhængere og unge fans stormede ind på halgulvet for at omfavne og hylde de grønblusede spillere, da Grafisk ID med base i Vivild lørdag aften blev DM-vinder i indefodbold ved at besejre Malerfirmaet S. Bertelsen fra Sjælland med 5-4 i finalen i Grenaa Idrætscenter. Den unge Grafisk ID-spiller Kasper Vernersen blev finalens stor helt med 3 mål og blev kåret til stævnets bedste spiller.
Grafisk ID vandt sikkert sin indledende pulje og vandt også begge sine kampe i mellemrunden. I semifinalen vandt Grafisk ID over naboerne fra Hobro Apotek/Grønlund Gruppen, som vandt kampen om 3. pladsen med 4-3 over Midtjysk Tag.
Grafisk ID blev en fortjent vinder af DM-titlen, og var mesterskabets stærkeste hold med aggressivt angrebsspil og meget sikkert og loidt forsvarsspil med stævnets bedste målmand Jacob Bredvig Larsen i kassen.
Favoritterne fra Kvix i Thisted røg ud allerede i det indledende gruppespil, og de to sjællandske storhold MD Rustfri og Gardin Lis måtte nøjes med at spille om 5. og 6. pladsen.

Publiceret 21 January 2017 22:34