Dragekongen, der fik sat kronen på sit 30 meter høje hoved, forventes at være klar til sæsonen 2017, der starter i maj. Inden da skal Djurs Sommerland ansætte 650 sæsonmedarbejdere. Foto: Djurs Sommerland

Dragekongen, der fik sat kronen på sit 30 meter høje hoved, forventes at være klar til sæsonen 2017, der starter i maj. Inden da skal Djurs Sommerland ansætte 650 sæsonmedarbejdere. Foto: Djurs Sommerland

Arbejdspladser:

Djurs Sommerland søger 650 sæsonmedarbejdere

Nu er der mulighed for at få job i Nordens største sommerland

Lige nu er Djurs Sommerland på jagt efter 650 sæsonmedarbejdere, der i den kommende sæson skal give parkens 800.000 gæster gode oplevelser ud over det sædvanlige.

Når ansøgningsfristen udløber 4. januar, starter den store udvælgelsesproces, og i nærheden af 1.000 kandidater screenes i forhold til audition i februar, hvor det endelig hold sættes.

I Djurs Sommerland findes der mange forskellige jobfunktioner, og der søges alt fra supersælgere, til madglade kokke og personer med en lille skuespiller gemt i maven.

Få slipper gennem nåleøjet

98 procent af gæsterne i Djurs Sommerland er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg i parken. Den høje gæstetilfredshed skyldes i høj grad de mange dygtige og engagerede sæsonmedarbejdere, der sæsonen igennem sælger billetter, passer forlystelser og servicerer gæsterne.

For at komme i betragtning til et sæsonjob i Djurs Sommerland er det derfor altafgørende, at man har lysten og evnen til at yde en ekstra indsats og leve sig ind i en rollerne ved de mange tematiserede forlystelser, så gæsterne får oplevelser ud over det sædvanlige.

”Allerede nu har vi modtaget over 800 ansøgninger. Blandt ansøgerne er også overvældende mange genansøgere fra tidligere sæsoner, som har ønsket at komme tilbage til os igen i 2017. Vi er glade for den store interesse, der er for at arbejde hos os, og vi modtager gerne mange flere ansøgninger. Vores ansatte spiller en helt afgørende rolle for at gøre vores gæster tilfredse, og med et stort antal ansøgere har vi mulighed for at vælge de bedste af de bedste til den kommende sæson,” siger direktør, Michael B. Nielsen i en pressemeddelelse.

Djurs Sommerland går en spændende sæson i møde, når Nordens største sommerland åbner 6. maj. Her kan parken nemlig præsentere den største investering nogensinde i en dansk forlystelsespark - DrageKongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster. Med den 90 millioner kroner dyre investering er der forventning om mange både danske og udenlandske besøgende

Publiceret 28 December 2016 08:48