Debat Norddjurs:

Hvor skal pengene til højere normering komme fra, Jytte Schmidt?

Af Paul-Werner Johnsen, Ellekrogen 5, Grenaa:

"Jeg vil give Jytte Schmidt, formand for SF Norddjurs ret i, at det kunne være spændende at høre Venstres og andre partiers bud på, hvad de vil gøre for at rette vores økonomi her i Norddjurs Kommune op.
Læs også: Debat Norddjurs: Hvilke daginstitutioner og skoler vil I lukke, Venstre?
Debat Norddjurs: Mener SF, at nye lån er vejen til at hæve normeringen i daginstitutionerne, Jytte Schmidt?
Lige så spændende er det også at kunne få et bud på, hvad det er, som SF vil nedprioritere, når at man vil opprioritere normeringen på daginstitutionsområdet.
I min verden er der en sum penge at gøre godt med, og vil man bruge flere penge på et område, ja så bliver man nødt til at skære til på et andet område. Det svar mangler vi fra SF. Det er jo let at sige, at der skal prioriteres anderledes uden at komme med et bud på, hvordan at det skal gøres.
Jeg synes også at daginstitutionsområdet trænger til et løft med de ting, vi kan læse. Men igen hvilket område skal så holde for. Skal det være vores veje, der godt kan tåle nogle flere huller, eller ældreplejen, eller er det en skatteforhøjelse som SF har i tankerne.

Det er jo et af SF's mærkesager, så det er vil jo ikke være helt utænkeligt. Men lad os også få SF's bud på, hvor pengene skal komme fra."

Publiceret 10 December 2016 09:58