Dansk Folkepartis Per Dalgaard

Dansk Folkepartis Per Dalgaard

Debat Syddjurs:

Tam og trist december i Ryomgård

Af Per Dalgaard (DF), Syddjurs Byråd og Ryomgård borger:

"Nu er det endelig ved at være jul. Nu tændes de fint udsmykkede butikker, pladser og veje over alt i landet. Bare ikke i Ryomgård.

I år er der ingen udsmykning i gaderne, ingen af de små, hyggelige juletræer med lys på.

Hvor er det trist. Hvor er det sørgeligt, at handelsstandsforeningen (Ryomgård Erhvervsforening, red.) ikke i år vil give borgerne den glæde at hilse borgere tilbage i byen efter dagens arbejde i en anden by.
Eller hilse de gæster, der kommer hertil, velkommen med en udsmykket hovedgade.
Hvad skyldes denne mangel på juletræer? Er det for dyrt eller er der andre årsager?

Det bliver en tam og trist december 2016 i Ryomgård."

Publiceret 01 December 2016 21:46