Fra venstre Mikkel Kristensen, Danbolig, Bente Møller, Kafe Kolind, og Kim Kristensen, Nordea Hornslet.

Fra venstre Mikkel Kristensen, Danbolig, Bente Møller, Kafe Kolind, og Kim Kristensen, Nordea Hornslet.

24. december:

Tre-kløver sørger for en dejlig juleaften i Kolind

Kafe Kolind og sponsorer byder igen stedets brugere og andre til jul

Af
Af Erland Rasmussen

?Kafe Kolind danner igen rammerne om en juleaften for stedets brugere såvel som alle andre, der har lyst og måske ikke lige har nogen at være sammen med denne højtidsaften.

Det bliver en alkoholfri jul, men ellers bliver der traditionel julemad og kaffe med mundgodt.

Det er frivillige, der står for at stege and og lave sovs og gøre klar til ris a la mande.

Julaften med det hele

“Vi har holdt juleaften siden 2005, og vi plejer at være en 15-20 stykker,” forklarer Bente Møller, Kafe Kolind.

Ejendomsmægler og medindehaver af danbolig Grenaa-Kolind, Mikkel Kristensen og filialdirektør Kim Kristensen, Nordea Hornslet var også i år forbi Kafe Kolind for at give tilsagn om sponsorstøtte.

“Vi vil gerne støtte lokalt, og det er et vigtigt arbejde, som gøres her,” lød det fra Mikkel Kristensen og Kim Kristensen.

Julen i Kafe Kolind begynder med live-musik ved Musikmenageriet, der spiller spiller 24. december fra 14-15.30.

Der er tilmelding til juleaften senest 20. december på telefon 8639 5554.

Det koster 100 kroner pr. person og arrangementet er som nævnt alkoholfrit.

Publiceret 01 December 2016 09:27