Ulla Abrahamsen (th.) sammen med to af de andre frivillige i Værket, Niels Abrahamsen (i midten) og Vibeke Christiansen. Foto: Lars Norman Thomsen

Ulla Abrahamsen (th.) sammen med to af de andre frivillige i Værket, Niels Abrahamsen (i midten) og Vibeke Christiansen. Foto: Lars Norman Thomsen

Værket i Ryomgård:

Gør en forskel for ensomme voksne mennesker

Værket i Ryomgård er et netværk for voksne mellem 30 og 60 år med plads til flere brugere

Af
Af Lars Norman Thomsen

?Føler du dig ofte alene? Vil du blive bedre til at møde andre og bevare kontakt til dem omkring dig?
Så er Værket, et netværk for voksne mellem 30 og 60 år, sikkert noget for dig, men det kræver, at du selv tager springet og dukker op til en mødeaften og mærker efter, om du er landet på en hylde, der kan være med til at hjælpe dig ud af din ensomhed.

I gang i Ryomgård

Værket er et samarbejde mellem Mary Fonden og Røde Kors og er støttet af Velux Fonden.

I Ryomgård startede der en afdeling i foråret 2016 med Ulla Abrahamsen, Kolind, som tovholder for det korps af frivillige, som udgør den ene side af netværket, der holder til på det gamle posthus i byen.

“Til at starte med gik der tid tid med at finde frivillige til Værket, og vi er nu blevet fem,” fortæller Ulla Abrahamsen, til daglig leder af Dorthea Børnehaven i Kolind

De frivillige kommer på kursus for at blive klædt på til opgaven.

Ring 3058 2757

Netværksgruppen er startet op efter sommerferien, og tre brugere er dukket op.

Ulla Abrahamsen håber, at der med tiden vil komme flere med.

“Vi håber at kunne komme op på ti brugere med løbende udskiftninger,” siger Ulla Abrahamsen.

Netværksgruppen mødes hver anden onsdag i et lokale på det gamle posthus.

“Det vil være grænseoverskridende for mange mennesker at tage springet til at være med, fordi det er tabu at skilte med sin ensomhed, men gør det,” lyder opfordringen fra tovholderen.

I første omgang kommer interesserede til en samtale med Ulla Abrahamsen, hvor formålet er at afklare, om vedkommende passer til netværksgruppen.

“Jeg fortæller lidt om, hvordan gruppen fungerer, og hvordan en aften forløber og snakker med vedkommende. Herefter tager vi stilling til, om vedkommende skal med i netværksgruppen.”

  • Ulla Abrahamsen kan kontaktes på telefon 30582757. Værket i Ryomgård er ikke kun for borgere i Syddjurs

  • Se videointerview på .facebook.com/adresseavisen med Ulla Abrahamsen, hvor hun fortæller om Værket i Ryomgård

Publiceret 28 October 2016 11:13