Fra anmodning om aktindsigt: mailkorrespondance mellem Norddjurs Kommune og Djurs Wind Power

Fra anmodning om aktindsigt: mailkorrespondance mellem Norddjurs Kommune og Djurs Wind Power

Debat Norddjurs:

Farvel og tak til Kim Kofod & Co

Af Henriette Vendelbo, Sorvadvej 11, 8961 Allingåbro:

"Det lader til, at Djurs Wind Power meget hurtigt har taget konsekvensen af det nært forestående farvel til kultur- og udviklingsdirektør i Norddjurs Kommune, Kim Kofod Hansen. 
Kim Kofod Hansen forlader Norddjurs Kommune på dagen, hvor Norddjurs Kommune og Djurs Wind Power gensidig skulle bekræfte forlængelsen af deres samarbejdsaftale. Og uden Kim Kofod Hansen i Norddjurs Kommune mangler Djurs Wind Powers direktør, Lene Skovsgaard Sørensen, en af sine livliner. 
Det fremgår af aftalen mellem Norddjurs Kommune og Djurs Wind Power, at beløbsrammen for aftalen ikke kan overskride kr. 375.000 og at merarbejde i forbindelse med delopgaverne ikke honoreres. Alligevel har følgende fundet sted: 
I 2016 bestod Djurs Wind Powers indsats af 3 delopgaver, hvoraf den første var "Etablering af partnerskab om erhvervsmæssig markedsføring", - og selvom det ikke fremgår af det statusnotat, som Lene Skovsgaard Sørensens fra Djurs Wind Power har udarbejdet, og som forvaltningen har forelagt kommunalbestyrelsen, så lykkedes det ikke for Djurs Wind Power at etablere et partnerskab.  
Noget tyder på, at Djurs Wind Power og Norddjurs Kommune ikke har haft de største forventninger til, at Djurs Wind Power ville lykkes med at etablere et partnerskab, - og Kim Kofod Hansen og Lene Skovsgaard Sørensen havde da også allerede forud lavet en mundtlig aftale om, at: 

  • hvis det efter den proces, som kommunen har købt DWP til at forestå,
  • ikke var lykkes at etablere et partnerskab om markedsføring af Norddjurs,
  • så var Norddjurs Kommune parat til at dække udviklingsomkostningerne til en pris af maks. 50.000 kr.
Gad vide hvor meget samarbejdet med Djurs Wind Power virkelig har kostet?"

"Merarbejde i forbindelse med delopgaver honoreres ikke"

Publiceret 28 October 2016 06:15