Debat:

Slug nu din egen stolthed, Jacob Bundsgaard

Af Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, 8444 Balle:

"I Business Region Aarhus står der ikke noget om det tætte samarbejde, der er reklameret for hos Djurslands borgmestre. Nu, hvor Syddjurs borgmester Claus Wistoft snart sætter sig i formandsstolen, kan det være, at der i fremtiden sker noget mere?
Men men men Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard slår fast, at der IKKE skal være lettere adgang til Aarhus AirPort Tirstrup med en letbane og/eller motorvej til Grenaa. Lidt af en mavepuster at få, når Aarhus ville bruge millioner på luftkastellet Thomasminde. Er borgmesteren og byrådsflertallet tøsesure?
Borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft, fortæller, at der er bred støtte fra flere partier til at udvide letbanen i Folketinget.
Med den nye lufthavn ved Aarhus' død er banen for at udvide letbanen til Tirstrup og den nuværende lufthavn fri. Nu melder flere østjyske folketingsmedlemmer sig på banen med opbakning og løfte om at arbejde for udvidelsen.
Det er politikere fra blandt andet S, V, DF og SF, der støtter letbaneudvidelsen.
Jeg og andre finder det lidt tankevækkende, at man havde MASSER af gode intentioner og millioner i kassen til at bygge et luftkastel i Aarhus.  Men nu har man pludselig ikke hverken intentioner eller penge til at bringe noget attraktivt ind i kampen.
Men måske de tænker, at Aarhus AirPort Tirstrup helst skal halte videre,  så det bliver tydeligt for enhver, at det var en dårlig idé.
Så Jacob Bundsgaard og flertallet i byrådet  modarbejder lige lidt, for vi har jo vores politiske og personlige stolthed.
Men kære byråd, selv Danmarks forhenværende statsminister Jens Otto Krag (S) havde et standpunkt, til han tog et nyt.
Der er til dato INGEN, der er blevet kvalt af at sluge egen stolthed. Tværtimod.
Kom nu ind i kampen, og  pas på det aktiv Aarhus Byråd har - i stedet for at ødelægge det endnu mere end I allerede har gjort. Der er flere politikere på Christiansborg, der har opmærksomheden rettet mod Aarhus AirPort Tirstrup.  Det er politikere fra blandt andet S, V, DF og SF, der alle støtter letbaneudvidelsen. Leif Lahn Jensen S, siger til TV2 Østjylland, at, det er en fremragende idé. Vi skal glæde os over, at Aarhus har skrinlagt planerne om en ny lufthavn, og nu skal vi sørge for at gøre lufthavnen i Tirstrup rentabel. Det gør vi ved, at folk kommer lettere dertil."

Publiceret 26 October 2016 10:59