Auning udsmykkes med genbrugs-skulpturer i uge 42.

Auning udsmykkes med genbrugs-skulpturer i uge 42.

Kultur:

’stopmaterialespild’ i Auning

Skulpturer vises frem rundt om i Auning i efterårsferien

”stopmaterialespild” er overskriften for et samarbejde mellem Kunstforeningen Sønderhald og Auning skoles 5. klasser. Projektet en del af Kulturnat Auning 2016.

Børnene knokler med deres projekter og medlemmer af kunstforeningen arbejder samtidig med at lave skulpturer. Sammen skal alle skulpturerne indgå i en udstilling rundt om i byen i hele uge 42.

Hanne Falk fra Kunstforeningen Sønderhald er initiativtager til projektet. Hun er blandt andet inspireret af udsmykninger i andre byer, både lokalt og i udlandet. Hendes ide handler om at genbruge materialer som kunstnerisk udtryk og dermed videreføre det fokus der er på stopmadspild til stopmaterialespild.

Der vanker en pris til det kunstværk, der lever bedst op til de opstillede kriterier. Det er blandt andet originalitet i idéen, brug af materialer og gruppesamarbejde. Prisen uddeles på kulturnatten fredag 14. oktober klokken cirka 21, når Kulturnat Auning-optoget ankommer til Kulturværkstedet.

Publiceret 10 October 2016 13:00