Norddjurs Kommune inviterer nu Aunings borgere til at deltage i udformningen af planerne for områdefornyelsen.

Norddjurs Kommune inviterer nu Aunings borgere til at deltage i udformningen af planerne for områdefornyelsen.

Auning:

Kom med dit bud på byfornyelse

Borgerne i Auning inviteres til workshop om byfornyelse

De borgere, der bor i Auning, ved om nogen, hvordan en kommende områdefornyelse kan blive en succes. Derfor inviteres de af Norddjurs Kommune til workshop, og den første afholdes 3. oktober. Her får de lejlighed til at fortælle, hvad der er vigtigt for dem. Både borgmester Jan Petersen, formand for kultur- og udviklingsudvalget Else Søjmark og formand for miljø- og teknikudvalget Jens Meilvang deltager i mødet. Workshoppen afholdes 3.oktober kl.19 på Auning Kro.

Auning er med sine godt 3000 indbyggere den næststørste by i Norddjurs Kommune, og den største i den vestlige del af kommunen.

Norddjurs Kommune har lavet et udkast til, hvordan der kan skabes en mere sammenhængende og forskønnet bymidte med bedre forbindelse mellem de to bycentre nord og syd for hovedvejen. Der er afsat seks millioner kroner til områdefornyelsen, to millioner fra staten og fire millioner fra kommunen.
Der skal derudover etableres et centralt trafikknudepunkt.

srj

Publiceret 03 October 2016 03:00