Ørum:

Besøg af kongehusets pressechef

Kommunikaitons- og pressechef i Kongehuset Lene Balleby kommer til Ørum

Kongehusets pressechef Lene Balleby besøger Ørum Aktiv Center med et foredrag mandag 10. oktober.

Lene Balleby har været kommunikations- og pressechef i Kongehuset siden 2008, og i den anledning har hun haft spændende oplevelser, som hun vil dele med tilhørerne denne aften. Under overskriften 'Kongelig Kommunikation' fortæller hun om arbejdet med at få den gode historie om et af verdens ældste monarkier ud til medierne. Deltagerne skal høre om, hvilke overvejelser der ligger til grund for kongehusets kommunikation, og de skal også høre om det hektiske pressearbejde ved statsbesøg og andre større arrangementer.

Aftenen er arrangeret af Ældresagen i Nr. Djurs og Ørum Bibliotek og finder sted 10. oktober kl. 18. Forinden vil der være fællesspisning – veltillavet dagligmad fra centercafeen i Ørum Aktiv Center Af hensyn til spisningen skal man tilmelde sig arrangementet senest onsdag 5. oktober.
srj

Publiceret 03 October 2016 08:00