Debat - Landbrugets fremtid:

Vi har slet ikke forstået det

Af Kurt Skovsted, Strategikonsulent, Skovsted Agro ApS., Nordkystvejen 1c, 8961 Allingåbro

Først outsourcede vi tøjindustrien og syerskerne til østen, så nedlagde vi den tunge industri (stålindustri, skibsværfter etc.) og så blev det de blå fiskekuttere. Er tiden nu kommet til landbruget?

Det nytter ikke, at vi bliver ved med at debattere, hvorfor vi har en krise og hvem der har skabt den. Vi er nødt til at kigge fremad og blive enige om, om vi som samfund vil dansk landbrug og den indtjening, som dette skaber i vores samfund? 150 mia. kroner årligt, er velsagtens ikke ubetydeligt for opretholdelse af et velfærdssamfund med krav om forbedrede sygehuse, ældrepleje, trafikårer osv.

Først lærte vi om Schweizerfranc og SWAP. Nu lærer vi om rating og dets betydning for prisen på at låne penge ud. Rating omfatter en analyse af de soliditetsmæssige forhold samt en vurdering af de aktuelle værdier i landbruget sammenholdt med gælden. Jo dårligere rating, des dyrere renter og administrationsomkostninger. Kort sagt: dårligere forretning, giver dårligere renteforhold. Det er vel egentligt naturligt nok – teoretisk set. Men praktik er noget andet, idet minus og minus ikke giver plus. Det landbrug, som er voldsomt gældsplaget, som ikke kan afregne nuværende renteforhold, kan jo således heller ikke afregne en stigende rente eller bidragssats.

Ramaskriget var enormt, da Totalkredit hævede bidragssatserne tidligere på året, men kære venner, sådan har det været i landbruget i flere år.

De danske banker er kommet på banen og har siden foråret meldt kulør omkring troen eller mangel på samme for vort landbrug. Mange landbrug er allerede lukket, men der kommer desværre flere. Terminen 30.9. bliver en stor udfordring og det kan blive et grimt efterår for mange landbrug. Husk nu på, at et landbrug omfatter et hjem, en arbejdsplads og et eksistensgrundlag.

Man har pleaset sine bankaktionærer, fordi netop aktionærerne er drivkraften. Men hvem er aktionærerne, det er jo dig og mig. Vi tænker i udbytte, men ikke I, hvordan udbyttet er fremkommet. Landmænd er stavnsbundet til deres gæld og hvis ikke de selv indser konsekvenserne, så går det for alvor galt. Dyrene skal vi nok få passet, økonomi er en død ting, MEN familien og konsekvensen for familien ved en konkurs og nedlukning, kræver vores fulde opmærksomhed. Hvis ikke dansk landbrug eller mange af de danske landbrug skal bevares i fremtiden, så få det meldt ud!

Hvad skal der så til? Ja, aktionærerne skriger på udbytte. Forbrugerne skriger på billige fødevarer og gode tilbud i køledisken, uanset om det er konventionelt eller økologisk. Landmænd skal drive forretning for at tjene penge – og ikke som tidligere, da landbrug var en livsstil.

Det er nyt for landbruget, men vi er ved at lære det. Vi har nu fået kunstigt åndedræt i 4 år og det kan ikke blive ved. Udbud og efterspørgsel gør prisen på varerne. Udbud af mælk, kød, æg og korn er stort og der er ikke aftagere af vores landbrugsprodukter med embargo fra Rusland og kinesernes tilbageholdenhed. Det koster for os alle. Dernæst kommer konsekvenserne for medarbejdere, vikarer samt følgeindustrien, herunder elektriker, VVS, smed, tømrer osv. Rigtig mange mennesker har et job, hvor indtjening og beskæftigelse bunder i landbruget. Gennemsnitligt beskæftiger hvert landbrug 0,5-1 håndværker pr. bedrift. Hvordan skal det gå med dem og deres indtjening?

Gæld er en udfordring, men den allerstørste udfordring for dansk landbrug, er velsagtens de kommende generationsskifter. Gennemsnitsalderen hos danske landmænd er høj. Hvem skal overtage selv de fornuftige økonomiske forretninger? Med gældssituationen, bankernes holdning til landbrug og udsigterne til fortsat lave afregningspriser, gør det enormt svært at få skabt de nødvendige generationsskifter.

Vi har brug for landbruget og vi har brug for, at vi får gennemført generationsskifter indenfor en overskuelig årrække. Dette vil kræve nytænkning fra både landbrugets og den finansielle verdens side. Tænk som en virksomhed og forsøg at udnytte de samme fordele, som man gør ved fusioner, salg eller joint venture.

Måske skal den kommende generation ikke eje jord, men kun bygninger, måske skal landmanden kun eje grisene eller køerne og så leje sig ind i staldene. Måske skal vi tænke anderledes produktionsformer, større enheder, mindre enheder. Måske skal vi slet ikke drive landbrug i Danmark?

Affolkning af landdistrikterne er et tema for sig, for med nedlukning af ejendomme og afskedigelse af lokale medarbejdere, håndværkere etc., så kommer et erhverv med en årlig økonomisk indflydelse på vort lands økonomi med 150 mia. kr. velsagtens til at betyde en del. Vi har brug for landbrugserhvervet – alle har brug for landbrugserhvervet.

Det er nu, vi skal stå sammen som samfund. Vi skal sikre et erhverv, som bidrager væsentligt til vores samfundskasse, men vi skal samtidig sikre, at vi fortsat producerer bæredygtige landbrugsprodukter – landbrugsprodukter vi kan have tillid til omkring dyrevelfærd, miljø og kvalitet.

Det er det vi kan i landbruget og det vi skal leve af og brande os på og IKKE kun økologi. Dansk Landbrug producerer bæredygtige produkter!.

Jeg tænker, at først outsourcede vi tøjindustrien og syerskerne til østen, så nedlagde vi den tunge industri (stålindustri, skibsværfter etc.) og så blev de blå fiskekuttere. Er tiden nu kommet til landbruget?

Glem diskussionen om, hvis skyld det er, at vi har en krise og at landbruget er gældsramt. Der skal to til en dans og der var to parter, som satte underskrifterne, da gælden blev anlagt. Vi skal videre. Dette er første dag i resten af vores landbrugs overlevelse. Kom nu ind i kampen og lad os kæmpe for vores bæredygtige landbrugsproduktion!

Publiceret 03 August 2016 15:00