Nimtofte:

Beruset bilist fik beslaglagt køretøjet

Kvindelig bilist blev knaldet for spirituskørsel kort efter midnat på Torvet i Nimtofte

Af
Af Martin Schultz

En politipatrulje standsede natten til fredag kl. 00.32 en bil på Torvet i Nimtofte.
Bag rattet sad en 42-årig kvinde, som blev bedt om at foretage en udåndingsprøve.
Den viste, at kvinden var påvirket af spiritus. Hun blev derfor anholdt og taget med til en lægeundersøgelse.
Politiet oplyser, at grundet flere forhold blev køretøjet beslaglagt med henblik på konfiskation.

Publiceret 01 July 2016 11:26