Per Dalgaard (DF)

Per Dalgaard (DF)

Debat Syddjurs:

Bundsgaard har aldrig ønsket at lufthavnen skulle fortsætte i Tirstrup

Af Per Dalgaard, byrådsmedlem (DF). Skovbakken 31, Ryomgård

Nu må det efterhånden stå klart for folk i Aarhus-området, at et flertal i Aarhus Byråd, med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen, aldrig har ønsket at Aarhus Lufthavn i Tirstrup skulle fortsætte der.
Alle de millioner kroner, og alle de timer forvaltningen i Aarhus har brugt på utallige undersøgelser om en ny placering af lufthavnen, har kun været på skrømt. Til ingen verdens nytte. Ren spild af penge, som tages fra den generelle borgervelfærd i Aarhus. Alle rapporter der har vist det håbløse i dette projekt, er blevet hældt ned af brættet, og skatteborgerne i Aarhus er blevet fattigere.
Nu er det næstsidste håb for borgmesteren, der VIL have sin lufthavn ved Thomasminde, nået frem til EU-kommissionen, som han tror, vil kunne behandle denne sag inden de går på sommerferie først i august. Når kommissionen at behandle sagen inden deres sommerferie, ender den igen hos trafikministeren. Han skal, sammen med Folketinget, give det overordnede tilsagn om et sådant projekt. Jeg mener dertil, at Folketinget skal acceptere om en meget dyr kommunal støttet lufthavn ligger indenfor rammerne af en kommunes aktiviteter.

Publiceret 29 June 2016 20:56