Økonomidirektør Eva Holm Iversen flytter 1. april 2016 sin mailadresse til Aarhus Kommune, når hun tiltræder et chefjob i Aarhus Kommunes magistratsafdeling Børn og Unge

Økonomidirektør Eva Holm Iversen flytter 1. april 2016 sin mailadresse til Aarhus Kommune, når hun tiltræder et chefjob i Aarhus Kommunes magistratsafdeling Børn og Unge

Norddjurs:

Økonomidirektør stiger i graderne

Eva Holm Iversen takker af efter seks år hos Norddjurs Kommune til fordel for en chefstilling hos Aarhus Kommune

Af
Af Lars Norman Thomsen

Norddjurs Kommunes økonomidirektør Eva Holm Iversen stempler ud på rådhuset i Grenaa for sidste gang, når marts bliver til april.
Da overtager hun chefansvaret i Aarhus Kommunes magistratsafdeling Børn og Unge. Her skal hun stå i spidsen for afdelingen for Økonomi og Administration.

Seks år blev det til for 47-årige Eva Holm Iversen i Norddjurs Kommune.
Hun kom erfaring fra stillinger som økonomichef i Skanderborg Kommune og Middelfart Kommune, og inden hoppet over til Norddjurs arbejdede Eva Holm Iversen som specialkonsulent i KREVI – det kommunale og regionale evalueringsinstitut.
I sin tid som økonomidirektør i Norddjurs Kommune har hun haft ansvaret for økonomi, indkøb, IT og digitalisering, og har dermed haft personaleansvar for 60 ansatte.
Eva Holm Iversen bor i Aarhus og har en fortid som basketballspiller på eliteplan.
I sit kommende job kommer hun til at arbejde tæt sammen med 38-årige Søren Aakjær, ny børne- og ungechef for skoler, dag- og fritidstilbud. Aakjær, formand for Århus Lærerforening 2010-2013, bor i Hornslet.

Kommunaldirektør tænker

Det bliver nu op til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt at spille ud med et forslag til en fremtidig organisering af det område, som økonomidirektøren hidtil har forvaltet, for økonomiudvalget.

Indtil økonomiudvalget trækker af på en beslutning, vil han selv varetage det ledelsesmæssige ansvar for økonomiområdet.

Publiceret 02 March 2016 16:13