Den tidligere Mørke-pige Malene Skannrup fortæller om et fem ungers ophold i Cambodja mandag aften i Ørum Djurs

Den tidligere Mørke-pige Malene Skannrup fortæller om et fem ungers ophold i Cambodja mandag aften i Ørum Djurs

Foredrag:

Malene fra Mørke om ophold i Cambodja

KFUM spedjer Malene Skannrup, nyuddannet lærer og med en fortid i Mørke, har noget på hjerte, når hun mandag fortæller hos Spejdercenter Hummelmosen i Ørum

Af
Af Lars Norman Thomsen

Fem uger i Cambodja og derefter godt et halvt år med foredrag rundt omkring i Danmark for at fortælle om oplevelserne.
Det er en del af virkeligheden lige nu for Malene Skannrup, nyuddannet lærer og født og opvokset i Mørke, men nu med bopæl i Aarhus.
Hun har haft ti måneders virke som global fortæller hos Danmission, der arbejder med kirkeudvikling, fattigdomsbekæmpelse, trosdialog og konfliktløsning i 12 forskellige lande. Herunder Cambodja, som Malene Skannrup har besøgt sammen med tre andre unge.
Malene og tre andre unge besøgte afsidesliggende landsbyer, fik indblik i Danmissions arbejde i landet og mødtes med unge kristne cambodjanere. De har lige haft besøg af nogle af de unge cambodjanere, som var med på en rejse rundt i Danmark for at give danske konfirmander et indblik i livet i Cambodja.
"Jeg er selv funderet i den kristne tro, men for mig har det at missionere en negativ klang. Den rolle kan jeg ikke se mig selv i. For mig handler det mere om kulturudveksling og om at opnå mellemmenneskelig forståelse og dele erfaringer," siger Malene Skannrup.
Bag sig har hun erfaring fra mange år som leder hos KFUM-spejderne på Djursland, hvor hun i dag er medlem af distriktsstaben og uddannelsesvejleder
Mandag 7. marts fortæller hun om sine oplevelser ved et offentligt foredragsarrangement hos Spejdercenter Hummelmosen på på Kvasbrovej 11 i Ørum klokken 19.30.

Publiceret 02 March 2016 14:34