Skolernes politiske formand Per Zeidler (i orange) (I) er ikke ligesom partifællerne på Christiansborg modstander af den ny Folkeskolereform, men han vil i lyset af de faldende børnetal fortsat presse på for, at Syddjurs ændrer på skolestrukturen.

Skolernes politiske formand Per Zeidler (i orange) (I) er ikke ligesom partifællerne på Christiansborg modstander af den ny Folkeskolereform, men han vil i lyset af de faldende børnetal fortsat presse på for, at Syddjurs ændrer på skolestrukturen.

Analyse:

Skoledebatten skal først til at begynde for alvor i Syddjurs

Det vil være komplet naivt at forvente, at debatten om skolernes fremtid er slut for denne gang

Af
Af Lars Norman Thomsen

?Syddjurs Byråd har en fælles vision på skoleområdet, som der er enighed om bordet rundt. De ti nuværende folkeskoler plus kommunens specialskole i Pindstrup skal bevares, fordi alle nuværende 27 politikere anerkender, at piller man en eller flere skoler af brættet, påvirker det Syddjurs Kommunes strategi for bosætning i alle egne af kommunen.

På sidste uges byrådsmøde blev forvaltningens forslag til at file på strukturen i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) og samle de ældste elever på 3-4 overbygningsskoler/distriktsskoler rundt om i kommunen for at målrette undervisningen taget ud.

Dermed handler det nu udelukkende om for de 24 politikere bag Budget 2016 (Dansk Folkeparti og løsgænger Anette Quist Busk er ikke med) at blive enige om, hvordan økonomien skal tilrettelægges fremover til skolerne. Det, der hedder Tildelingsmodel på forvaltningssprog.

Svær øvelse venter

Det kan blive svært, fordi der ikke er politisk enighed om, at man kan se isoleret på skolernes økonomi uden at skele til strukturen. Formand for Udvalget for Familie og Institutioner, Per Zeidler (I), hører sammen med Borgerlistens Peter Andersen og Det Radikale Venstres Jan Kjær Madsen til de, der mener, at man ikke kan skille struktur og økonomi.
Det samme gælder borgmester Claus Wistoft (V), men han holder bevist en lav profil i respekt for, at der i Venstre på ingen måde er enighed om dette tema. Hårde Venstre-drenge som Gunnar Sørensen og Ole Bjerregaard har klart og tydeligt markeret, at de ikke er til sinds at gå så drastisk til værks som foreslået af forvaltningen, og dem vil borgmesteren ikke lægge arm med.
Men forligspartierne bag Budget 2016 har givet hinanden håndslag på, at en ny tildelingsmodel til skolerne skal være på plads, når næste skoleår starter til august 2016. Af hensyn til skolernes planlægning har politikerne ikke meget tid at løbe på.

Popper op igen

Debatten om fremtidens skolestruktur popper op igen inden længe. De faldende børnetal (cirka 1.000 over de næste ti år), som der lidt overraskende er politisk uenighed om, hvor meget man skal tro på, vil presse politikerne til at handle, og det samme vil fortsatte krav om politisk handling fra de store skoler med Hornslet Skole i spidsen.

Derfor kommer strukturen på dagsordenen igen ved de kommende budgetforhandlinger, der starter for alvor efter sommerferien.
Det har FI-udvalgsformand Per Zeidler allerede begæret på sit partis vegne, selvom hans Liberal Alliance-partner, Flemming Hansen, vil stritte sagte imod. Andre vil helst trække den til valgkampen i efteråret 2017.

Aktion i stedet for reaktion

De enkelte skolers bestyrelse, ledelse og personale gør klogt at udnytte deres nuværende momentum til at tænke strategi for fremtiden og være beredte inden sommerferien. Politikerne har tilkendegivet, at de vil lytte med interesse til skoler, der selv kommer på banen med forslag til, hvordan de kan arrangere sig alene og sammen med andre set i lyset af de faldende børnetal.

Så rådet til skolernes bestyrelser skal være at komme i gang med at agere i stedet for at reagere. Debatten om skolernes fremtid er nemlig først lige begyndt.

Publiceret 02 March 2016 12:08