ÅHGs skadesplagede trup kan se frem til fire afsluttende kampe, hvor holdet må trække på U18 spillere og tidligere førsteholdsspillere

ÅHGs skadesplagede trup kan se frem til fire afsluttende kampe, hvor holdet må trække på U18 spillere og tidligere førsteholdsspillere

Divisionshåndbold:

ÅHG-damer kører på pumperne

Aastrup/Hammelev-Grenaas håndbolddamer skal spille de sidste fire kampe med en decimeret trup primært på grund af skader

Af
Af Lars Norman Thomsen

Aastrup/Hammelev-Grenaas (ÅHGs) Cheftræner Jan Ring Hansen var udmærket tilfreds med sine spilleres indsats i søndagens hjemmekamp mod Odder trods et nederlag på 23-15 (12-9).
"Vi hang på til 14-14 med 20 minutter igen, så havde vi bare ikke mere at skyde med, fordi vores trup er hårdt ramt af skader og afbud lige nu," siger Jan Ring Hansen.
I weekendens kamp måtte han således indrullere et par tidligere førsteholdsspillere, Emma Lie Henig og Cathrine Rytter Fløjborg, for at kunne stille hold.
"Både Emma Lie  og Cathrine gjorde det fint, men det siger sig selv, at vilkårene er svære, når det er meget længe siden, at de har rørt en håndbold," siger cheftræneren.
Han måtte undvære Astrid Wulff Sørensen (afbud) og Mette Kathrine Jakobsen (langtidsskade), og dertil kom, at Louice Dueholm nok var med i truppen, men kun på halv kraft. Hun er nu også ude i resten af sæsonen med en skade.
"Vores U18 og Serie 1 skulle også spille søndag. Det begrænsede vores muligheder betydeligt, men vi får mulighed for at give flere fra U18-truppen spilletid i de kommende kampe," siger Jan Ring Hansen.
 
 

Svært ved at score

Overordnet fungerede ÅHGs forsvar fint i søndagens kamp, og spillernes returløb sad også i skabet.
Derimod kneb det gevaldigt med at score, som 15 mål på 60 minutter fortæller alt om.
"Vi spiller os okay frem til chancer, men vores afslutninger var ikke gode nok, og vi må også rose deres målmand for en flot kamp," siger Jan Ring Hansen.
Han sender sit hold i kamp igen søndag på udebane mod VRI Aarhus, og ugen skal bruges til at finde frem til et hold, der er klar til at tage fat på opgaven.
"Mulighederne for at hente point er gode," vurderer Jan Ring Hansen.
"Men vi må også være realistiske i de sidste fire kampe og tage tingene, som de kommer," tilføjer han.
ÅHG indtager i øjeblikket rækkens fjerdeplads med 21 point for 17 kampe og har god afstand til bundregionen.
"Vi har allerede opfyldt sæsonens målsætning om at undgå nedrykning, og det er meget behageligt i vores nuværende situation," erkender cheftræneren.

ÅHG - Odder, 3. division Damer

Resultat: 15-23 (9-12)

Scorekort ÅHG:

  • Cecilie Bachmann 6
  • Louice Dueholm 3 (1)
  • Annika Bøystrup 3
  • Malene Høegh Therkildsen 1
  • Heidi Schumacher 1
  • Cathrine Rytter Fløjborg 1

Publiceret 01 March 2016 23:47