Videoindslag 2 - SKOLEDEBAT:

Er du enig med Zeidler i præmisserne?

Formand for Udvalget for Familie og Institutioner vil forandre noget af alt det, som vi kender så godt i Syddjurs for at undgå 3-4 skolelukninger

Af
Af Lars Norman Thomsen

Per Zeidler (I), formand for FI-udvalget - FI = Familie og Institutioner - hvor under folkeskolerne hører, ved godt, at han skal stå på mål for både af storm af synspunkter fra borgerne og en shitstorm på de elektroniske platforme.
I dette videoindslag lægger han kortene på bordet og forklarer, hvorfor folkeskolerne er kommet på den politiske dagsorden.
Er du enig i de præmisser, som Per Zeidler lægger frem og mener skal være udgangspunkt for debatten?

  • Grundsynspunktet er, at kommunens økonomi og et faldende børnetal tvinger politikerne til at ændre på noget af alt det, som vi tager for givet, når vi snakker folkeskoler i Syddjurs.
  • Dernæst slår Per Zeidler fast, at der ikke skal lukkes en eneste folkeskole, fordi det vil være gift for den bosætning, som Syddjurs vil være kendt for.
  • Men også, at uden rettidig omhu fra politikerne nu - så kan konsekvensen blive 3-4 skolelukninger ud i en ikke så fjern fremtid.
  • Det store dyr i åbenbaringen: 3-4 skoledistrikter med en overbygningsskole for 7.8. og 9. årgang ser Per Zeidler som en mulighed for at give de ældste elever et bedre og bredere undervisningsmæssig tilbud. Har han ret?
  • Har Per Zeidler ret? Eller går han helt galt i byen? Skal byrådet bare lade-stå-til, det vil sige holde nallerne væk og tro på, at børnetallene får et boost temmelig hurtigt og at de indbyggede automatiske stabilisatorer i økonomien klarer resten?
Fortæl Per Zeidler og det øvrige byråd, hvorfor præmisserne for debatten er enten rigtige eller det modsatte, skrupforkerte.
Klip på både videoindslag 1 og 2 for at få hele interviewet med Per Zeidler med. (Lille overlap de to videoindslag imellem)

Publiceret 31 January 2016 11:30