Modelfoto

Modelfoto

Kultur:

Hvem er ham Kjørmes Knud?

Den 2. februar fejrer vi Kyndelmisse, som i Danmark frem til 1770 var en helligdag

Af
Af Lars Norman Thomsen

Et andet ord for Kyndelmisse, som mange kirker markerer enten ved søndagens gudstjenester eller på selve dagen, 2. februar, er lysmesse. Oprindeligt markerede denne dag, at jomfru Maria "atter var blevet ren" – og nu kunne indgå i menigheden.
Førhen blev en kvinde anset for "uren" indtil 40 dage efter en fødsel – så 2. februar er det altså 40 dage siden vi fejrede jul og derved Jesu fødselsdag.
I Danmark var Kyndelmisse faktisk en helligdag indtil 1770.
Senere er højtiden lagt på hylden Danmark, men enkelte kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til lysgudstjenester eller til at døbe kommende konfirmander.

Blicher og Aakjær

Hos danske digtere optræder Kyndelmisse også i flere kendte vintersang.
Mest kendt er nok Blichers vintervise fra 1838: "Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård ...", og Jeppe Aakjær er i sin vintervise, 'Sneflokke kommer vrimlende' gået skridtet videre og nævnt kyndelmisse ved sit mest folkelige navn Kjørmes Knud.
Kjørmesknud er en bondejysk omskrivning af Kyndelmisse, hvor kjørmes betyder kyndelmisse, og knud betyder knude. Den 2. februar fejrede man altså vinterens knude, den såkaldte midvinter.
Kjørmesfesten var derfor dagen, hvor bondemanden skabte sig et overblik over det resterende forråd. Man skulle ikke have spist for meget, for der skulle være nok til, at både mennesker og dyr kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

Vejrvarsler

De gamle vejrvarsler har også kyndelmisse som en mærkedag: "Sner det på Kyndelmissedag, kommer foråret tidligt", men "skinner solen, er der mere sne på vej" hedder det blandt andet i varslerne.
Kilde: Bibelselskabet

Publiceret 31 January 2016 11:15